Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra deu ældre Tid liar jeg rigtignok kun optegnet eet,
nemlig Herod. VIII, 102 ψ χαταστρέψηται (Μαρδόνιος) τά φησι έάέλειν
xal οί προχωρήσι) τη νοέων λέγει, σον το εργον, ώ δέσποτα, γίνεται ’
οί γάρ <τοϊ δονλοι χατεργάσαντο, men paa samme Maade findes
Aorist ogsaa baade hos Homer (Iliad. IX, 412 ff.) og hos
Euripides (Ale. 386, Med. 78), og Sextus Empiricus (Pyrrhon.
Hypotyp. II, 151) siger ligefrem εάν δείξω . . . εδειξα = „si
ostendero —, ostendero“, saa jeg seer ikke Noget, der kunde
være til Hinder for at paaberaabe sig den samme
Sprogbrug ogsaa her.
Men der vil møde større Misligheder. Hvorledes skulle
vi, for at begynde med en enkelt bestemt Forbindelse, bære
os ad f. Ex. med Xen. Anab. VII, 7, 18 έ&έλοηε â’av τοντοις
έπιτρέψαι, οπότερ αν ψηφΙσωνται : eller med Herod. III, 83
έηιτρεψάντων τω ΙΤερσέων πλη&εϊ, τ’ον αν έχεΧνο ελτμαι? Skulle vi
tillægge έπηρέπειν τινί en særegen Betydning, hvorefter dets
Handling kunde falde bagefter Bisætningens, en Betydning
som „rette sig efter En“, „godkjende Ens Beslutning“ el. 1.?
Man kunde maaskee troe sig beføiet til at statuere en
saa-dan Betydning paa Grund af Steder som Xen. Cyr. III, 2, 5
ïjV δέ τις μαλαχννψαι, μή επιτρέπετε Ο. a. 1. ; men ganske analoge
ere den Slags Steder dog ikke, for saa vidt som her
Bisætningens Verbum staaer i Præsens, og der kun er Tale om
forsøgte Handlinger, som man tillader Vedkommende at
fremture med, og ikke om allerede udførte Handlinger, som man
bagefter giver sit Samtykke til. Eller skulle vi lade
έπιτρέπειν beholde den nærmest liggende Betydning
„overlade“ , opfatte Bisætningen som afhængig Spørgesætning og
antage, at saa behøver dens Handling ikke at gaae forud?
Der er vel ikke Andet for; men vi maae da vove det paa
egen Haand, thi Madvig lader os desværre her i Stikken.
Han siger vel i § 128 a, at Aorist Conjunctiv i Spørgsmaal
„kun adskiller sig fra Præsens ved at betegne Handlingen
som enkelt og forbigaaende“, altsaa ikke har
Fortidsbetyd-ning, men han taler her, som Parenthesen — (§ 121) —
tydeligt viser, kun om reent conjuncti viske Spørgesætninger
(uden av), Spørgesætninger om hvad der skal gjøres,
hvilke Sætninger have deres ikke-spørgende Correlat i Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
