Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charakteer? ’) Og det Samme gjælder for de før omtalte
afhængige Spørgesætninger i relativ ’Form. Er ikke ogsaa
enhver relativt indledet afhængig Spørgesætning i sin
Oprindelse netop en Relativsætning? og gives der ikke ogsaa
her Sætninger, der staae paa Grændsen mellem begge?2)
Men er dette saa, hvorledes er det da tænkeligt, at
Grækerne skulde have kunnet bruge Aorist Conjunctiv i den
Slags afhængige Spørgesætninger om det Ikke-Fortidige,
naar de i Betingelsessætninger, Relativsætninger og
Tids-sætninger kun brugte denne Form om det Fortidige?3) Jeg
seer det ikke. Hertil kommer nu for de ved éåv indledede
Sætningers Vedkommende fremdeles, at der findes bestemte
Spor af, at Grækerne stundom have seet den Slags
Sætninger under endnu en tredie Sætnings Schema, nemlig
under Hensigtssætningens, idet f. Ex. ikke blot Homer
(Odyss. IX, 229) forbinder otfQ αυτόν τε ΐδοψι και εί μοι ξείνια
δοίη, men ogsaa Aristophanes (Eccl. 105) forud antyder en
ved ψ πως indledet Sætning ved et τοντον ovrexa („i den
Hensigt, om maaskee“) — thi saa vidt vil man vel ikke
drive Ellipsetheorien, at man anseer οφρα ΐδοιμι for
sideordnet med og τούτον ovvexa for Antydning af den
Hensigts-sætning, som ikke følger efter —-. Saa længe nu Aorist
’) Som Exempler paa Sætninger af den første Art skal jeg anføre:
med el Eur. Suppl. 1044, med låv Arist. Equ. 39 og Vesp. 1409,
af den anden Art: med « Xen. Oec. 8, 21, med îàv Xen. Mem. II,
2, 13 (?.οσμ]ΐ) og Oec. 12, 3, hvorimod den tilsvarende Sætning
Oec. 6, 15 utvivlsomt er en blot og bar Spørgesætning (sml. det
efterfølgende ålt um apa tl/εν oiitto; xtL). I Forbigaaende maa jeg
dog her, hvor Spørgesætningens Hovedverbum er χαταμανδάνειν,
henstille, om den, der seer et Fortidighedsforhold i όή&ησαν låelv,
ϊόοζα iåilv og lignende Forbindelser, kan undgaae stundom at see
et saadant ogsaa i en conjunctivisk Spørgesætning med εάν eller
en tilsvarende optativisk ; man kan strengt taget dog ikke opdage
en Ting. før den er skeet.
2) S. f. Ex. som tvivlsomme Plat. Charm. 164 B (ikar) og Xen. Cyr.
Π, 4, 1 (ϋπω; av), som dobbeltsidigt Plat. Soph. 222 B {’οηότερ av).
3) Ikke at tale om, at Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger dog vel
maae antages oprindelig at have været Hovedsætninger, og at
alt-saa Tidsbetydningen maatte antages at have forandret sig to
Gange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
