Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Conjunctiv ikke skulde betragtes som fortidig i Relativ-,
Tids- og Betingelsessætninger, kunde alt dette godt forenea;
man var ikke forpligtet til at afgjøre, om en Sætning med
έάν var en Betingelsessaïtning, en afhængig Spørgesætning
eller en Hensigtssætning o. s. v., man kunde lade Grændsen
være flydende og havde Plads for Overgangsphænomener,
thi Verbalformens Tidsbetydning var overalt den samme.
Nu derimod er, bortseet fra den stadige Tvivl om
Berettigelsen til at forklare Sætningernes Ikke-Fortidighed af
deres spørgende Charakteer, intet non liquet tilstedeligt,
ingensomhelst Latitude tilstaaet. Jeg negter ikke, at jeg
befandt mig bedre ved den tidligere Frihed og fandt en
vis Ubestemthed og Fleertydighed ogsaa paa dette Punct
vel stemmende med Sprogets almindelige Væsen og Vilkaar;
men maaskee det endnu kan forundes os at vende tilbage
til den gyldne Tid, som svandt.
Lad os efter det nu Udviklede betragte et Sted som
Eur. Hec. 751, hvor Hekabe efter at have betænkt sig noget
paa, om hun skal bede Agamemnon om Hjælp til at hævne
sig paa Polymestor eller ei, endelig beslutter sig dertil med
de Ord τόλμην ανάγκη, xiiv τνχω κav μη τνχω. Bisætningens
Indhold er her aldeles utvivlsomt fremtidigt baade i Relation
til hele Hovedsætningen ‘og særlig til Infinitiven τολμάν, og
selv om vi til τολμάν endnu tænkte os føiet den eneste
mulige Infinitiv, der kan tænkes til (ίχετενειν), vilde det vedblive
at være fremtidigt ogsaa i Forhold til denne. Ingen
Enallage, intet Supplement er i Stand til at tilveiebringe
noget Led i Sætningsforbindelsen, som χάν τνχω καν μη τνχω
kunde tænkes som gaaende forud for. Ikke heller vil man
kunne opfatte Sætningen som afhængig Spørgesætning; thi
vel vilde τολμάν maaskee i sig selv nok være modtageligt for
en spørgende Betydning som „løbe an paa“ (man kunde
sammenligne Eur. Her. 148 κίνδυνον (ΐίπτοντες, εϊτ oiv είτε μη
γενψεται), saa at man ikke engang behøvede at supplere
„for at prøve“, men at forbinde Ledene i en disjunctiv
Spørgesætning ved καί — καί turde vel dog være noget
voveligt; at de kunne forbindes ved τε — τε (i εϊτε — είτε) eller
endog — ved benegtet Hovedverbum — ved οντε — οίίτε (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
