Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænkes at unddrage sig selv en opmærksom Iagttagelse;
men er man bleven opmærksom paa dem, da vise de sig
efter deres hele Charakteer ligefrem som sildigere Udløbere
af den gamle homeriske Sprogbrug, efter hvilken denne
Form for Sætninger, der betegne den tænkte eller tilsigtede
Følge, netop er den regelmæssige; s. f. Ex. Iliad. XXIV, 336
βάσκ’ ϊϋ ι xul Πρίαμον χο’λας επί νηας ’Λ/αιων ως αγαγ’, ώς μητ αρ
τις ΐδι/ μψ αρ τε ^οήσΐ]. Men ere nu ogsaa Sætninger af den
Art som ’όπως »v μ>, φέρων κατάξ/ι hos Aristophanes i deres
Oprindelse at beti’agte som Relativsætninger, da kunne vi
ogsaa af Hensyn til dem ikke gaae ind paa at Aorist
Con-junctiv i Relativsætninger med uv kan som Form i sig selv
have havt Fortids Betydning.
Jeg er her kommen til at berøre den homeriske
Sprogform, hvis særegne Phænomener jeg hidtil med Forsæt har
holdt udenfor Betragtningen, indtil Ivjendsgjerningerne fra
det senere, udviklede Sprog vare tilbørligt fremdragne og
værdsatte. Men her til Slutning tør jeg maaskee dog
tillade mig et Øieblik at dvæle ogsaa ved denne den ældste
Form af Sproget, for at prøve, i hvad Retning dens
Vidnesbyrd gaae i det foreliggende Spørgsmaal. Jeg skal
da først henlede Opmærksomheden paa, at i det homeriske
Sprog Relativsætningerne af den her omhandlede Form
ingenlunde gjennemgaaende ere af priorisk Natur, men —
bortseet fra de Tilfælde, hvor de fungere som afhængige
Spørgesætninger, — ganske jævnlig ogsaa betegne Hensigt og
Bestemmelse eller blot fremtidig Mulighed, ligesom jo
overhovedet Conjunctiv med av hos Homer er en hyppig Form
for det potentiale Udsagn. Hvad enten det hedder (Iliad.
XVII, 93) μη τις μοι Ααναων νεμεσήσεται, ος χεν ΐδηται — priorisk
Relativsætning —- eller (Iliad. VII, 171) κλήρω νυν πεπάλασϋ-e
διαμπερές, ’ός χε λάχτ/σιν — afhængig Spørgesætning — eller
(OdySS. IV, 29) η άλλον πέμπωμεν ικανέμεν, ος κε φιλήσy — final
Relativsætning —, har Sætningen overalt ganske den samme
Form som i en simpel potential Relativsætning som f. Ex.
(Iliad. XXIH, 345) ovx Η)’/} ος xé σ ελ^σι μετάλμενος ονδέ παρέΧ&ΐ).
Skulde det da være tænkeligt, at i den ene af disse formelt
fuldkommen ligedannede Arter af Sætninger Aorist Conjunc-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
