Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slægtede Sætninger1). Paa et saadant oprindeligt
Slægtskab tyde desuden ogsaa andre sproglige Kjendsgjerninger,
navnlig den vistnok ikke ganske almindelige, men
fuldkommen sikkre Sprogbrug, hvorved et οηως eller ώς i en
saadan Bisætning sættes i Corrélation til et όντως i
Hovedsætningen. Saaledes finde vi først den navnlig hos
Xenophon ikke saa ganske sjeldne Forbindelse οντω ηοιεϊν οηως —
„facere ut“, f. Ex. — for at tage det Sted, hvor
Verbalformen kommer den her omhandlede nærmest — Xen. Cyr.
VII, 3, 10 έγώ i] μώρα ηολλά διεχελβνόμην αντω οντω ηοιεϊν, οηως
σοι φίλος άξιος λόγον φανείς2) ; saaledes finde vi endvidere
ogsaa όντως foran ώς eller ώς av med andre Verber, som f. Ex.
Eur. Hel. 997 οντω δέ xçïvov, ώς ίίηησιν nvôàvjjçs) ; Og saaledes
finde vi da endelig ogsaa οΰτως foran en Sætning med οηως
rlv Og Aorist Conjunctiv Arist. Ach. 929 ενδησον ώ βέλτιστε τω
ξένο) καλώς τψ έμ,πολψ όντως όπως &ν μ>] φέρων κατάξΐ], en
Forbindelse, der paa Tempusformen i Bisætningen nær har et
fuldkommen tilsvarende Sidestykke i Eur. Rhes. 877 άγοντες
αντον εις δόμονς έμονς όντως, οηως Sv μι) ’γκαλί/, ηορσννετε.
Udtømmende kunne Sætninger som disse sidste egentlig kun
charakteriseres ved tre Bestemmelser: efter deres Oprindelse
og sproglige Materiale ere de Relativsætninger, efter
Anskuelsens formelle Schema Hensigtssætninger og efter deres
Indhold og Mening Følgesætninger, d. v. s. Udtryk for den
tænkte og tilsigtede Følge. I den attiske Litteratur ere nu
den Slags Sætninger ikke saa hyppige, at de jo kunne
’) Om man ogsaa gaaer ud fra, at Hensigtssætninger af denne Form
have deres umiddelbare Udgangspunct i den afhængige
Spørgesætning (sral. Madv. § 123 Anm. 1), kan det dog ikke være i den
ved πως indledede, af den directe Spørgesætning fremgaaede, men
kun i den ved ώς og οηως (sml. ÏW) indledede, af Relativsætningen
og med denne af den anaphoriske Hovedsætning fremgaaede
afhængige Spørgesætning.
2) Sml. Xen. Cyr. II, 4, 31, V, 3, 9, VI, 3, 28, Hell. II, 4, 17, Oec.
Ί, 15, Herod. VII, 18, 2.
3) Sml. Xen. R. equ. 12, 3, Cyr. V, 3, 21 (ώ; «»), Hell. VI, 2, 31 og
Cyr. II, 1, 29 (Optativ). Heraf udvikle sig saa Forbindelser som
Xen. Anab. VII, 6, 16, hvor ovtως har mistet Charakteren af
MaadesadverLium og blot tjener til at antyde den efterfølgende
Hensigtsbetegnelse (= im tovtoi).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
