Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
føre det norske „det stend ikkje på setelen“ 1), hvis
sammenhæng med en tauiulisk historie, jeg andetsteds2) har påvist.
Nr. 20. A cada puerco su san Martin. „Hver so har sin
mortensdag“ eller som man siger i Slesvig: „Der gror enneg
krud for e død“ (Kok s. 79) ; andre danske former anføres af
Molbech s. 41.
Nr. 33. Açotan la gata, si no hila nuestra ama. Blandt
de anførte (iøvrigt ikke ganske tilsvarende paralleler) savner jeg
det fortræffelige oldfranske ordsprog: „On sert le chien por
le seignor — Et por l’amur le chevalier — Baise la dame
l’escuier“ (Dolopathos).
Nr. 36. Achaques gtuieren las cosas. H. er i tvivl om,
hvilket ord der er subjekt i denne sætning; efter al sandsynlighed
må det være las cosas, og meningen er altså, at ti! enhver
handling finder man let et påskud, eller som det hedder, „den der
vil have hunden hængt, siger den bider får“ (Molbech s. 170).
Nr. 66. Agua de Duero, caldo de pollos. Dette mundheld,
som H. er noget i tvivl med, er sikkert opstået i en by, der
ligger ved vedkommende flod; et pendant hertil har vi i
forskellige talemåder fra Bukarest, hvor Dimbovitsa’s vand roses i
høje toner, hvor slet det i virkeligheden end er3).
Nr. 94. A la moça mala la campana la llama, a la mala
mala ni campana ninada. H. oversætter „ninada“ ved
Kinderschelle, hvilket- ikke giver nogen mening, man må læse det i to
ord, ni nada.
Jeg skal ikke trætte læseren med flere bemærkninger om
ordsprogene, skjønt der naturligvis endnu er meget at tilføje og
ændre i H’s kommentar, men gå over til bogens anden del, der
indeholder en udførlig oversigt over hele ordsprogslitteraturen hos
de germanske og romanske folkeslag og hos Baskerne. Foruden
titlerne, der er givet med al ønskelig omhu og tit ledsaget
med gode oplysninger, findes her tillige optryk i uddrag af ældre
ordsprogssamlinger (s. 12, s. 61, s. 149, s. 222). Bibliografien
er særlig righoldig hvad dialekterne angår, og da H. foruden
ordsprogssamlinger tillige anfører alle forhåndenværende
hjælpemidler til filologiske dialektstudier, kan denne bibliografi i
virkeligheden være til nytte for mange, både romanister og germanister.
At den skulde være fuldstændig kan man naturligvis ikke vente,
men man er dog mange steder forbavset over at savne
almindelig bekendte bøger, medens man paa den anden side stadig kan
glæde sig over de mange rariteter, forfatteren har fremdraget;
hist og her er der indløbet småfejl, der viser, at forfatteren ikke
selv kan have set, de af ham anførte bøger. Den bolognesiske
samling La ciaqlira dia Banøola indeholder således ikke, som det
’) Aasen, Norske, ordsprog. Kristiania 1881. S. 226.
2) Romania XI, 413—14.
3) Se Kr. Nyrop, Romanske mosaiker. Kbhvn. 1885. S. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
