Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle den slags ordsprog, som det er af vigtighed at få opklaret
for at kunue skrive en „Blason populaire de l’Espagne“.
Jeg skal dog ikke længer opholde mig ved, hvad der
mangler i bogen, men blot tilføje nogle korte bemærkninger om de
givne forklaringer.
Nr. 3. Abaxo esta la miel kunde vel på dansk bedst
gengives med „på bunden er rosinerne“. H. sidestiller det — uden
iøvrigt at anføre den danske form -— med „hvo der vil æde
kærnen, fåer bryde skallen“ (Peder Syv I, 21). Dette svarer
dog mere til Lo que mucho vale, mucho cuesta, der
anføres s. 12.
Nr. 5. Aborreci el cohombro: y nacio me en el hornbro.
Nr. 6. Aborreci el perexü: y naciö me en la frente. Disse to
ordsprog synes absolut at måtte have den samme betydning, og
dog sammenstiller H. det første med „ingen kan undgå sin
skæbne“ og det andet med „at falde fra asken og i ilden“,
hvilket næppe er ganske korrekt. Blandt de s. 9—10 anførte
former for at falde fra Scylla i Charybdis savnes den
neapolitanske form, hvor der har fundet en interessant udjævning sted
inellem de to ord Cardia—Scella1).
Nr. 8. A buen bocado, gran grito, må vel betyde „efter
den søde kløe kommer den sure svie“ og har sikkert ingen
berøringspunkter med det anførte franske ordsprog: „Après un bon
morceau, il faut boire un bon coup“.
Nr. 16. Acâ lo ha marta con sus pollos. For at få mening
heri mâ man læse Marta.
Nr. 19. A cada necio agrada su porr a o porrada. Her
burde H. have gjort opmærksom på småfortællinger, som
illustrerer de forskjellige former for dette ordsprog, således f. eks.
„Hver synes bedst om sine børn“ (Asbjørnsen I, nr. 11); dette
tema findes hyppigt behandlet af fabeldigterne og kan forfølges
meget langt tilbage i tiden2). Jeg skulde være tilbøjelig til at
antage, at det er fortællingen, der her er det oprindelige, og
ordsproget3) det afledte. Desværre er der trods de mange
sammenlignende ordsprogssamlinger kun gjort meget lidt for at
påvise, hvorfra ordsprogene stammer; at ordsprog (måske snarere
mundbeldj i mange tilfælde har deres oprindelse i små „facetiæ“,
tør vel betragtes soin en afgjort sag, jeg skal som eksempel an-
’) Se D’Ambra, Vocabolario napoletano-toscano. Napoli 1873. S.
104. Diez, E. W. I3, xxiv.
2) Man sammenligne La Fontaine, Fables V, 18 („L’aigle et le
hibou“); Galfredo nr. 88; Rothe, Romans du Renard s. 478, 502.;
Robert, Fables inédites I, 348; Avianus nr. 18.
3) Det findes også på dansk i forskellige former, smig.: De ær ål
min de køn, soi æ rawn om sine onger (Grundtvig, Gamle danske
’’minder III, s. 208).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
