Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommerne det til Erobring, aldeles passende slutter sig til Ordene
iam domiti ut pareant, nondum ut serviant, mindre passende
derimod til et foregaaende Udsagn om en almindelig Besejring
(universi vincuntur), dernæst at Bemærkningen i Begyndelsen af
Kap. 13 om Briternes politiske Forhold til Romerne paa
Forfatterens Tid, der nu danner en ganske naturlig
Indledning til den følgende Oversigt over Romernes tidligere
Erobringsforsøg, vil, naar man følger Wex, paa en uheldig
Maade blive skilt fra. denne ved det forholdsvis langeStykke
om Briternes Herkomst og Nation al charakter og om de
religieuse, militaire og borgerlige Forhold hos dem. 1 begge
disse Punkter er jeg enig med Schütz. Men mod den af
ham selv anbefalede Omstilling rejser sig en anden
Indvending. Ordene Ipsi Britanni, hvormed Kap. 13 begynder,
der i den almindelige Text danne den naturlige Modsætning
til Landet — ganske som Ipsos Germanos i Begyndelsen af
2det Kapitel af Germania —, disse Ord ville ved den
fore-slaaede Omstilling savne deres Modsætning, da der ogsaa i
det umiddelbart Foregaaende kun har været Tale om Folket.
Begge de foreslaaede Ændringer frembyde saaledes store
Vanskeligheder, men ere ogsaa, saavidt jeg skjønner, aldeles
ufornødne. Formodningen om en indløben Fejl i den
almindelige Text med Hensyn til Ordningen af de forskjellige
Stykker beror efter min Mening kun paa en urigtig
Opfatning af den foreliggende Disposition. Efterat Tacitus
nemlig i Begyndelsen af 10de Kapitel har sagt, at han vil
referre Britanniæ situm populosque, afslutter han endnu i
samme Kapitel den førstnævnte Del, Landets Beliggenhed og
Skikkelse og i Forbindelse dermed det omgivende Havs
ejendommelige Beskaffenhed. I det næste Kapitel gaar han saa
over til Beretningen om Folket, dets blandede Herkomst og
dets Nationalcharakter, som han sammenligner med de lige
over for boende Gallers. Denne Skildring fortsætter han nu
i 12te Kapitel, men saaledes, at han tager nærmere Sigte
paa deres politiske Stilling til Romerne, idet han beskriver
deres Krigsføring og borgerlige Forhold, deres Splittelse i
Smaastater og deraf følgende Mangel paa Sammenhold mod
Fjenden, hvad der mere end noget andet er kommet Romerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
