- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Syvende bind /
171

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvor vi have levet, og det Slør, der har dækket vort Navn,
hidtil beskyttet“, have saaledes deres Modsætning i de
følgende: nunc Britanniæ terminus patet, „nu er Britanniens
yderste Grændse opdaget“; og ligesaa har Sætningen Atque
omne ignotum pro magnifico est, „Og alt ubekjendt anses
for stort og mægtigt“, sin Modsætning i Ordene: sed nulla
iam ultra gens, nihil nisi fluctus et saxa, „men hinsides os er
ikke mere noget Folk (ältsaa heller ikke noget ubekjendt
Folk), men kun Hav og Klipper“. Dräger er, saavidt mig
bekjendt, hidtilden eneste Fortolker, der er bleven
opmærksom paa, at der er en Modsætning imellem de enkelte Led
af de to Sætningspar; men ved at optage Rhenanus’s
uheldige Forandring af atque til atqui har han givet den
paagjældende Sætning Betydningen af en Indvending, der ganske
forstyrrer Sammenhængen, og naar han dernæst mener at
gjengive Tanken i Sætningen sed nulla iam ultra gens cet.
ved: „leider müssen wir nun aus diesem nimbus der ignoti
austreten“, da tillægger han Ordene en Betydning, de slet
ikke have, og som tilmed i Grunden kun vilde være en
Gjentagelse af, hvad der foran er udtrykt ved Sætningen
nunc Britanniæ terminus patet.

34,6: Quomodo silvas saltusque penetrantibus fortissimum
quodque animal contra mere, pavida et inertia ipso agminis
sono pellebantur, sic acerrimi Britannorum iam pridem
ceci-derunt, reliquus est numerus ignavorum et metuentium.
Nogle af de nyere Udgivere, blandt dem Drager og Halm,
have ment, at ruere bør læses som ruere, hvad der vistnok
ikke gaar an, ikke blot fordi der mangler Exempel paa, at
Superlativ med quisque, føjet til et Substantiv, kan have
Prædicatet i Flertal, men ogsaa fordi Perfectum ikke kan
være brugt her, hvor der ikke berettes en enkelt Tildragelse,
men beskrives, hvad der maa antages oftere at have
gjen-taget sig. Lige saa lidt kan ruere efter quomodo forstaas
som historisk Infinitiv. Med Hensyn til Meningen maa
derhos bemærkes saavel imod de nævnte Læsemaader som imod
Andresens Conjectur ruebat, at det vel kan siges om
de modige Dyr, at de bleve staaende og syntes opsatte
paa at fare løs mod Hæren paa dens Marsch igjennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr7/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free