Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[Heller ikke nu kan jeg gaa ind paa Hr. Etatsraad
Birchs Opfattelse af og Rettelsesforslag til det første af de
to ovenfor behandlede Steder; alene den Maade, hvorpaa
Corruptelen søges forklaret, skræmmer mig bort derfra. Den
almindelige Læsemaade er sikkert fuldstændig i Orden; vi
har tre Forbindelser, hver af to Ord, som i „chiastisk“
Rækkefølge svare til hinanden; den første Række er licenter
—voluptates — titulum tribunatus,’den anden er segniter —
commeatus — inscitiam. Der siges : Agricola benyttede sig ikke
af den Magt og Særstilling, hans Tribunværdighed gav ham,
til at give sine Lyster og Lidenskaber frie Tøjler og styrte
sig i Nydelser; og paa den anden Side benyttede han
heller ikke den Ukyndighed til Militærvæsenet, som var saa
naturlig hos den unge Mand. til Dække for Dorskhed .og
Mangel paa Energi til at sætte sig ind i Sagerne, idet han,
undskyldende sig med den, søgte Orlov og Fritagelse for
de Tjenestehverv, der paalagdes ham.
Hvad det andet Sted angaar, skal jeg først bemærke,
at Tegnet i A er den staaende gamle Abbreviatur af quia
(s. Wattenbach. Lat. Palaeogr. p. 27), som er ganske
forskjellig fra Tegnet for quam; dernæst, at jeg heller ikke
her af mange Grunde kan gaa ind paa nogen af Rettelserne
ovenfor, men antager, at man bør skrive : Dispecta est tm
(= tantum) Thule, qma hactenus iussum et hiems adpetebat-,
sed et („men desuden“; der anføres en tredje Grund-, om
dette sed et se Freunds Lex. IV p. 319a, C) mare pigrum
et grave remigantibus (scil. est): perhibent <&c. Der synes
mig ikke at være nogen Grund til at betvivle Rigtigheden
af hactenus iussum, som betegner, at Flaadens „Ordre ikke
gik videre“ end til at undersøge, om Britannien var en 0
(hvilket naturligvis bedst constateredes ved at sejle langs
med dets Kyst i temmelig Nærhed, medens et Forsøg paa
at sejle over til det fjærntliggende Thule vilde lede bort fra
Hovedformaalet med Expeditionen, hvorfor noget saadant
ogsaa laa ganske udenfor Ordren).
Cap. 11, 7 bør man vel af Læsemaaden i A sedes
hi-tasse danne: sedes mutasse, smlgn. Hor. Carm. II, 16,18 f.
1-2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
