Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Verden Rørt af Barnets Skjønhed skjulte Afrodite det,
uden de andre Gaders Vidende, i en Kasse og overgav
denne til Persefone, som, da hun havde betragtet Barnet,
vægrede sig ved at udlevere det. Striden mellem de to
Gudinder maatte da bilægges med en Voldgiftskj endelse af
Zeus, hvorefter Adonis skulde opholde sig en Tredjedel af
Aaret hos hver af dem og en Tredjedel kunde leve for sig
selv. Adonis besluttede imidlertid at tilbringe ogsaa sin
egen Del af Aaret hos Afrodite.
I en anden, tildels afvigende Skikkelse fortælles Sagnet
hos senere Forfattere, udførligst hos O vid a. S., af hvis
Fremstilling det her er tilstrækkeligt at anføre nogle
Enkeltheder. Myrrhaen er efter ham den forvandlede
Kongedatters Taarer; Adonis’ Fødsel fortælles dernæst saaledes
(v. 510 ff.):
Constitit ad ramos mitis Lucina dolentes
admouitque manus et uerba puerpera dixit.
arbor agit rimas et fissa cortice uiuum
reddit onus, uagitque puer, quem mollibus herbis
Naidés impositum lacrimis unxere parentis.
I denne anden, hyppigere forekommende Version af Sagnet
omtales hverken Afrodites Tilstedeværelse ved Adonis’ Fødsel,
Kassen, hvori hun skjulte Barnet, hendes Strid med Persefone
eller Zeus’ Kjendelse. Desto mere dvæles der her ved det
erotiske Forhold, der udspandt sig mellem Afrodite og
Adonis, og Døden, som han fandt paa Jagten, hvorimod hele
denne Slutning af Sagnet spiller liden eller ringe Rolle hos
Apollcdor, hos hvem Adonis’ Død for Vildsvinets Tand
omtales i en kort Passus mod Slutningen, som næppe tilhører
Panyasis’ egen Affattelse, da der jo hos ham allerede en
Gang er skiftet mellem Over- og Underverdenen, Afrodite og
Persefone.
Den Skikkelse, hvori Sagnet foreligger hos Ovid, følges
gjennemgaaende af de pompejanske Væggemalerier, der
hyppigt fremstille Adonis og Afrodite i øm Samværen, den
første udaandende i Gudindens Arme. Med denne Version
af Mythen stemmer ogsaa paa det nærmeste den af mig
behandlede Fremstilling af Adonis’ Fødsel, uden dog helt igjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
