Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
parters forskellige standpunkter, men kun om muligt at
fremkalde en drøftelse fra mere kompetent side af visse
tanker og tvivlsmål, der har påtrængt sig mig, dels tidligere,
dels navnlig i den sidste tid ved læsningen af Schuchardts
bog og af det indledende afsnit „Om lydlov og analogi“ i
Kr. Nyrops interessante bog „Adjektivernes kønsbøjning i
de romanske sprog“ ’). Dette sidstnævnte værk tager jeg
i det følgende som type på det junggrammatiske
standpunkt, fordi dette her for förste gang er blevet fyldig
repræsenteret i Danmark, og fordi det i en klar og tiltalende
form fremsætter og med righoldige exempelsamlinger
oplyser alle de vigtigste læresætninger, som er fremsatte af
den „nye retnings mænd“ i Tyskland.
I.
Den sætning, som vel af de fleste, både venner og
modstandere, anses for den betydningsfuldeste i
junggramma-tikernes system, er: „lydlovene virker
undtagelses-løst“ eller vel hedre, da man må give Schuchardt ret i,
at denne formulering ikke er heldig,: „lydovergange foregår
efter undtagelsesløse love“ („der lautwandel geht nach
ausnahmslosen gesetzen vor sich“). Nærmere forklaret vil dette
efter Nyrop s. 16 sige: „Alle ensartede lydgrupper vil under
de samme lydlige betingelser og indenfor det samme område
af tid og sted udvikle sig ensartet.“
Finder vi nu i virkelighedernes verden, i noget
existe-rende sprog, en sådan lovmæssig ensartet behandling af
lydene? Nej, svares der fra junggrammatikernes side; ti
den gradvise forskydning af lydene, der konstituerer
lydlovene, er ikke den eneste faktor i sprogenes udvikling
(Nyrop 32). Men hvis vi i et sprog var i stand til helt at
borteliminere låneord og analogidannelser (og muligvis
produkterne af endnu andre faktorer, hvis existens dr. Nyrop
antyder, at man måske siden vil opdage), så vilde man få
lydlovene at se i deres renhed uden nogen undtagelse.
Et par exempler vil vise, at det er uberettiget, hvad
!) København. C. A. Reitzel. 1886.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>