Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
åbenbart bevaringen af det ældre udtryk „at spise frokost“,
og vi får nu at se, at medens analogiprincippet er det
ny-dannende, det reformerende eller endog revolutionære i
sproglivet, er det princip, der gör sig gældende i lydlovene, i sin
inderste kærne det konservative i sproget, det, der bolder
traditionerne i hævd. Men lydlove — det er jo da love for
forandringer i sproget, ikke for stilleståen? Meget rigtigt;
men der er det at mærke, at stilstand kender vi ikke
noget til i virkeligheden; dér gælder Diderots ord „tout
change, tout passe“ ; og når han tilföjer „ce n’est que le
tout qui reste“, er dette selvfølgelig uanvendeligt på
sproget, der jo kun er en del, og en ringe del, af verdensaltet.
I sproget som på andre områder findes kun relativ
stilleståen : medens den samme sprogform bruges gang efter gang,
ændres den umærkelig, så at den måske tilsidst knap er til
at kende igen. Det er et lignende fænomen som det, vi i
dyre- og plantelivet kalder vækst : individet er det samme
idag som det var igår, men er dog forandret; og
analogidannelser kan så parallelliseres med formering: to elementer
forener sig og skænker derved livet til et nyt væsen, uden
at de derfor selv behøver at gå til grunde ; dette finder
derimod sted ved knopskydning, hvor et enkelt individ spalter
sig til to af hinanden uafhængige: det er det, vi i den
sproglige verden kalder differensiering, som når latinsk
pensare spalter sig i to verber, et med betydning ,veje, tynge’
(fr. peser) og et med betydning ,overveje, tænke’ (fr.penser),
eller når vi nu på dansk har kæreste = ,forlovede’ med kort
æ, og =— ,mest kær’ med langt æ\ her er moderdyret med
sine ubestemte omrids i henseende til lydform og
betydnings-indhold forsvundet og har veget pladsen for to nye væsener,
hvert med sin bestemte udtale og med sin bestemte
betydning.
Men ligningen halter — naturligvis! Det enkelte ord
er jo ikke noget selvstændigt levende væsen, men formlen
for en virksomhed hos et menneske med det formål at bringe
en forestilling til et andet menneskes bevidsthed. Og
punktet, hvor ligningen ikke slår til for analogidannelsernes
vedkommende, er det, at der ved analogivirksomheden ofte,
J4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
