Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ja vel oftest, frembringes et resultat, der ikke er til at
skelne fra det, der vilde være fremkommet, hvis der ikke
havde været andre kræfter med i spillet end den rent
konserverende, reproduktionen af det tidligere hørte og sagte.
Dette punkt forekommer mig at være af den allerstörste
betydning, hvor det gælder om at forstå sproglivet1), og det
har derfor forbavset mig, at, så vidt jeg kan se, dr. Nyrop ikke
med en stavelse har antydet det i sin bog. Skal jeg f. ex.
bruge superlativ af et adj. som ubetydelig eller elskværdig, så
kommer det fuldstændig ud på et, om jeg har hørt og brugt
formen för og nu blot tager den frem fra min hukommelse,
eller om jeg danner formen helt fra ny efter de mangfoldige
andre superlativer af lignende adjektiver, jeg bevarer i min
hukommelse: dejiigste, heldigste, herligste osv.; ja det vil
være mig aldeles umuligt, selv ved den mest indgående
analyse af min sjælsvirksomhed, at udfinde, hvilken
fremgangsmåde jeg i hvert enkelt tilfælde anvender. Lad os
tage et exempel på en analogidannelse fra börnesproget:
jeg hørte i sommer mange gange börn som den bestemte
form i fit. af blåbær, altså for blåbærrene, bruge formen
blåberne [blobørnø]; idet biakcenten på stavelsen -bær som
oftest svækkes, kommer blåbær også i voksnes mund til at
rime med kopper, propper [kobar probar] osv., og i analogi
med kopperne, propperne dannedes altså formen [blobarna]2).
Her er det aldeles tydeligt, at vi bar med en
analogidannelse at göre; men sæt nu barnet ikke har lært ordet
tropper för, men i samme öjeblik, som det hører det förste
gang, spörger: „jamen, mor. hvor er tropperne?“, så har
det her altså foretaget akkurat den samme proces, som
ovenfor med blåberne-, formen tropperne er også en
analogidannelse; men der er den forskel, at medens resultatet der
var afvigende fra sprogbrugen, stemmer det her fuldstændig
overens med den. Vi kommer altså til en inddeling af
’) Sml. Paul, Principien s. 68 ff. ; se også Franke, Praktisk tilegnelse
af fremmede sprog (min bearbejdelse. 1884, s. 8).
s) Også [jo.rbsrna] og [hembarns] for jordbærrene og himbærrene
brugtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
