Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætning som viet kan du selv være“ kan altså kun opløses
i sine enkelte bestanddele af den, der forstår betydningen
og kender de enkelte dele anvendte i andre kombinationer.
Men den samme vanskeligbed, som man bar ved således
at sønderdele den sammenhængende sætning förste gang,
man hører et fremmed sprog tale, den samme vanskelighed
har også barnet overfor sit modersmål. På sporgsmâlet
„hvad er det for et dyr?“ fik jeg af en treårs pige svaret:
„jeg ved ikke hvad det for et dyr er“; hun havde altså
endnu ikke opløst de(t)foret i de enkelte ord. Af en dannet
dame har jeg hørt sætningen „det må da let kunne få-å-se-su
(passiv til få at se), og sproghistorien er rig på lignende
tilfælde. Jeg skal blot minde om sammensmeltningen med
artiklen i dansk verden og fransk lendemain osv. og om, at i
portugisisk omgangssprog ha de ‘bar at’ ofte føles som en
enkelt verbalform, så at man kan sige hadem faser isso
‘de har at (skal) göre det’ istedenfor häo de faser isso1).—
Udsondringen af de enkelte elementer vil således ikke altid
falde sammen med vor sædvanlige orddeling, men snart tage
mere, snart mindre med2); en del afledningsendelser,
böj-ningsmærker og forstavelser kommer ved denne proces til at
føles som selvstændige elementer, naturligvis ikke så
selvstændige, at de helt kan stå alene eller kan forbindes
med et hvilketsomhelst ord — det er der jo også
mangfoldige „ord“, som ikke kan, f. ex. dansk fat, der kun lever
i ganske enkelte forbindelser (få fat, tage fat, hvordan er
det fat? og et jjar til) — men dog relativt selvstændige.
‘) Sweet, Spoken Porttigueze p. 27. Lignende, mere tvivlsomme
verbaldannelser nævnes af Tobler, Kuhns Zs. XXIII, 421 ff
2) Herhen hører naturligvis det kendte fænomen, at en formentlig
artikel rives iøs, som i fransk azur (Diez Grammatik I 204), dansk
jætte (Såby, Universitetsjub. samf.s blandinger I 24; sml. også
Nyrop 49); at på svensk endelsen i satan føles som den bestemte
artikel, ses af flertalsformen „de der små satarna11, Strindberg,
Röda Rummet 299. Ganske morsomt er det, at Holger Drachmann
i et digt til Danmark (Dybe strenge s. 69) skriver „at vort smör
vi kan kærne og ævre“ : ævretsmor, der som bekendt er en sam-
mensætning af ævret (ævred) ‘græsning i stubbene på de høstede
agre’, er altså sønderdelt i ævret smør, som om ævret var et
participium !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
