Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor tidligt således genitivsmærket s føles som adskilt
sprogdel, ses bl. a. af det i tidsskriftet Vor Ungdom 1885,
s. 252, anførte exempel fra et toårs barns sprog: istedenfor
„hvis (hvems) er det“ sagde det „hvem-er-de(t)-s“ ; altså var
s løsrevet, men hvem-er-det endnu ikke sønderdelt1). Andre
løse sprogdele på dansk er f. ex. komparationsendelserne,
den efterhængte artikel, afledningsendelser som -hed, -else,
forstavelsen u- osv.
Det vil nu ses, at de allerfleste analogidannelser kun
består i at forbinde disse elementer med andre elementer,
og at en forbindelse blåbær + ne psykologisk aldeles ikke
lader sig adskille fra en syntaktisk forbindelse som mine
blåbær-, i begge tilfælde har vi en på samme måde istandbragt
kombination af to på samme måde tilegnede taleelementer
Denne opfattelse, hvorefter vi altså her har, hvad man kunde
kalde elementforbindelse eller kombin
ationsdan-n els er, forekommer mig at være bedre begrundet end den
almindelige, navnlig af Paul fremsatte forklaring, at det er
proportionsdannelser, idet den talende i sin sjæl ligesom af
ligningen kopper : kopperne = blåber : x finder. den
ubekendte x = blåberne2).
Vi har set, hvorledes de to principper, man har
opstillet som skarpt adskilte, ja modstridende principper, i
virkeligheden slet ikke lader sig holde ude fra hinanden,
men tværtimod arbejder hånd i hånd, hvor de begge går ud
på at „göre den gamle saga om igen“. At der heller ikke der,
hvor de indfører noget nyt i sprogets verden, er nogen kløft
mellem dem, har Schuchardt vist (se foruden hans nævnte
skrift hans bemærkninger mod Paul i Literaturbl. f. germ.
u. rom. philol. 1886 febr. sp. 81). Hans tankegang er denne:
mellem et lydskifte, der må betegnes som „rent lydligt“,
som f. ex. assimilationen i ital. conte af com{i)te, og en „analogi-
’) Den af meddeleren, litterat N. J. Nörlund givne forklaring, at
„hvem for barnet er en langt mere konkret betegnelse end h/uis“,
er åbenbart ingen forklaring.
2) Sml. Paul Principien, s. 64. Proportionsforklaringen kan dog måske
ikke undværes i tilfælde som strikker strak strukket efter drikker
drak drukket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
