Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ord: de bliver lige bjemligt og lige naturligt udviklede
former.
IV.
I nær forbindelse hermed står sporgsmâlet, om der
i sprogene som hinder for lydbevægelsens normale forløb
findes en stræben efter at kon servere de
betydningsfulde lyd [ogr stavelser. Dette påstod Curtius, der
derved forklarede bl. a. bevaringen af græsk i i
optativ-formerne, der, hvis i som sædvanlig var bortfaldet, vilde
blive ukendelige. Herimod indvender Delbrück (Einleitung
in das Sprachstudium 1 105, 2 106) dels, at man i det
enkelte kan finde plausiblere forklaringer — og deri har
han vel utvivlsomt ret for de af Curtius nævnte exemplers
vedkommende — og dels, at man ikke har ret til at antage,
at inderne og grækerne endnu havde en følelse af de enkelte
lyds betydning (bedeutsamkeit) i en sprogform: fra slægt til
slægt overleveres kun færdige ord. Nyrop (s. 21) vender
sig ligeledes mod Curtius og siger: stammestavelserne er
ikke mere beskyttede mod lydændringer end andre, „hvad
er der tilbage af avus i fr. onde?“ — Skulde der ikke heri
ligge en misforståelse, grundet på en forblanding af to tiders
forskellige opfattelse af det samme ord? Dengang romerne
dannede ordet avunculus, lå ganske vist den egentlige
betydning af ‘onkel’ i av-, medens -unculus føltes som bærer
af en kælende bibetydning. Men denne fordeling har næppe
holdt sig i tidernes løb, medens avunculus
overleveredes som et fuldtfærdigt ord; avus selv gik i glemmebogen,
og dermed var for de yngre generationer også betingelsen
for i av- at se den betydningsfulde del af ordet gået tabt;
nu måtte derfor betydningen ‘onkel’ knyttes til hele ordet,
og som følge deraf var der ikke den mindste grund til
at holde mere på av- end på en hvilken s omhelst anden
ligestillet forstavelse. Men så kan da heller ikke av- s bortfald
bruges som bevis mod den antagelse, at orddele, der føles
som de betydningsfuldeste, bevares særligt. Og når
Delbrück hævder, at grækerne ikke havde nogen følelse af de
enkelte suffixers betydning, så er det vel rigtigt at polemi-
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
