Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løsheden for opfattelsen af den talendes mening bevirker ved
visse ord og ordforbindelser er exceptionel lydudvikling.
Men berved er vi komne i åbenbar strid med den
ortodoxe junggrammatiske lære, at alt lydskifte foregår efter
undtagelsesløse love, der intet hensyn tager til betydning
eller til hyppig brug. Men jeg synes, at man ved at
anerkende dette ræsonnements rigtighed dels kommer i större
overensstemmelse med sproglivet, som vi daglig ser dets
virksomhed hos os selv og andre, dels får en naturlig
forklaring på visse historisk udviklede fænomener, som
man ellers kun vil kunne give en tvungen og søgt
forklaring på. Når vi f. ex. på dansk i daglig tale altid siger
[sa.] og [la.] ‘sagde’ og ‘lagde’, medens passivformerne kun
kan hedde [saqdos] og [laqdas], når vi siger [fa.r — mo.r —
bro.r] og ligeledes [f«r,bro(.)r — mor,fa(.)r] odsl., men kun
[fa.39rli(q) — mo.39rli(q) — bro.(terli(q)] og ligeledes kun
[fa.39rlø,s — mo.5arsmå,l — bro.Sarsen,] osv., så kan jeg
ikke finde nogen lydlov for disse tilfælde, jeg kan ikke
tro på lån fra andre sprog eller dialekter, og der kan næppe
være analogidannelse med i spillet; hvis jeg altså vil holde
mig til de f. ex. hos Nyrop givne forklaringsmåder, bliver
der kun to muligheder tilbage: enten er de kortere former
med konsonantudstødningen de lydret udviklede, og så er
de former, hvor konsonanten er beholdt, at anse som
fremmedord, lånte fra skriftsproget — og det må da også
antages i tilfælde som hader, boder, roder osv., — eller også
siger lydloven, at konsonanten skal beholdes, og så må alle
de korte former — og med dem [lar] for lader, [har] for
haver o. fl. — betragtes paa samme måde som kælenavnene
Bob og Beppo osv. og være fremmedord, lånte fra
börne-sproget. Men hvilken af de to veje vi skal vælge, derom
giver teorien os ingen oplysning, og istedenfor at blive
stående på skillevejen uden at kunne bestemme os for den
ene eller den anden vej vil jeg foreslå, at vi ikke vælger
nogen af dem, men slår ind på den sti, jeg ovenfor har
anvist; derved slipper vi bl. a. for at kalde nogen af de to
klasser gode danske ord, vi har med at göre, for fremmed-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
