Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg ikke her komme nærmere ind på, men derimod vende
mig til omtalen af endnu en faktor, der bör tages med i en
teoretisk undersøgelse som denne, selv om den ikke
efterlader mange blivende virkninger i sproget. Det er den
omstændighed, at de menneskelige taleorganer ikke blot er
taleorganer, men også kan bevæges af andre grunde end
for at frembringe sproglyd. Indtræder nu disse bevægelser
samtidig med talen, kan de på en ejendommelig måde
påvirke sproglydene. „Die lippenthätigkeit, siger Winteler1),
entspricht für i der mundgebärde der heiterkeit oder des
spottes, für u derjenigen der Sammlung, des ernstes oder
eifers. Daher üben auch disse affekte einfluss auf die
spräche aus, wie man besonders bei kindern beobachten
kann.“ Den stilling, læberne indtager, når man smiler,
vanskeliggör læbetillukningen, der behøves for at frembringe
et m; jeg har derfor mange gange set — at høre er her
ikke så let som at se — folk bruge det labiodentale m
istedenfor det bilabiale, når de smilte eller lo. Schuchardt
omtaler lignende forhold i andalusisk (Gröbers Zeitschr. f. rom.
philol. V, 314) : „In ;Josu! scheint die Verstärkung eines
unbetonten vocals eingetreten zu sein ; in der that werden
aber hier und bei jquia! für jca! die lippen unter dem
drucke eines affects in bestimmter weise geformt
(verwundernd vorgestülpt, verächtlich auseinandergezogen) und so
ein lautwandel hervorgerufen. [Man sammenligne dansk
jøses! for Jesus f] In schmerz oder zorn klingt (bei
zusammengepressten zähnen) ein italienisches s manchmal
(besonders vor einer tenuis) fast wie s: ‘mi duole la testa’,
‘ti do uno schiaffo’ hörte ich, wo sonst s unbekannt war.
Man vergleiche auch das im biihnenpathos oder in wirklicher
erregung stark aspirirte franz. liaine.“ På dansk kan man
på lignende måde høre s for s i ord som sludder [s(a)lu5,ar],
svineri; ligeså [nö.] for [næ.] (= nej) og „man kan få höra
lylla von för lilla vän i smeksamt tal“s). Hertil henregner
jeg også den af Nyrop (s. 24) omtalte overgang af d til
*) Die Kerenzer mundart des kantons Glarus. 1876, s. 100.
2) Lundell, Rättstafningsfrågan. 1886, s. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
