Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ser man en sådan regelmæssighed i lydskiftet, at man her
føler sig fristet til at tale om undtagelsesløse lydlove; når
de således sætter t istf. k, så gör de det overalt: ganske
naturligt, de er jo endnu ikke i stand til at høre k som
forskelligt fra t eller til at stille deres taleorganer i den
stilling, som fordres for at frembringe k. Et barn, hvis
udtale jeg har haft lejlighed til at lære temmelig nöje at
kende, satte altid [g] istedenfor [q] efter lange vokaler,
således [ba.gø ka.gor — bø,gar] og ligeså [b] for [v] under
samme betingelse, hvorved hun ofte kom til at bruge samme
udtale som den „bogstavrette“ höjtidelige form: [lø.ba—
kæ.bo], men nok så ofte afveg fra den; [sgi.ba] var således
både skibe, skive og bynavnet Skive ; endvidere [sgri,bar—
ha.bon (?ha.bm)] skriver, liaven, og endogså [la. -bi] lagde
vi odsl., derimod [feg -vi] fik vi — kort sagt en
fuldstændig lydlov, men uden nogen „forskydning i
bevægelses-følelsen“, da hun åbenbart aldrig bar udtalt de nævnte
forbindelser anderledes. Hvor afvigelsen fra de voksnes sprog er
så stor, vil den jo för eller senere blive rettet (undtagen
undertiden ved kælenavne, sml. ovf.); men hvor afvigelsen er
mindre, kan den let få lov til at sætte sig fast. Det danske 5
i hade, boede osv. nærmer sig, som Sweet först har
iagttaget, ved sin dannelse en hel del mere til j end det
islandske og engelske; hos börn hører man nu meget ofte
istdf. 3 enten j eller i alt fald en lyd, der er meget
nærmere ved j end det normale danske S ; når man nu en
gang imellem hos en voksen hører et sådant stærkt
palata-liseret Ö, er det næppe rimeligt, at bevægelsen hos ham er
gået fra det normale 3 i retning af j ; meget snarere har
han fra först af været nærmere ved j, end han er nu, så at
forskydningen i hans organfølelse er gået i modsat retning
af den lydovergang, han dog virker med til at gennemføre.
Endvidere har junggrammatikerne ikke taget
tilstrækkeligt hensyn til den sprogblanding, der altid finder sted, idet
intet individ i strængeste forstand står under sproglig
indflydelse af personei’, der taler „ens“. Dette moment, der
navnlig i den sidste tid er hævdet skarpt af Schuchardt (se
især hans Slawo-deutsches und Slawo-italienisches, 1885), skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
