Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blot konstatere det glædelige faktum, at man således nu er
kommen bort fra den absolutte formel „alle lydovergange
går for sig efter undtagelsesløse love“.
Til slutning må jeg ber kort omtale Scbucbardts teori
om en „ren lydlig analogi“, ved hvilken betydning slighed
slet ingen rolle spiller. Sikrere end det af S. givne
exempel er Nyrops (s. 52) fra provençalsk, hvor dobbeltformerne
bo bon, ma man har fremkaldt fon som biform til fo (fuit)
og omvendt vendo som biform til vendon (vendunt). Lydlig
analogi har vi også i den bekendte indskyden af r på
engelsk i forbindelser som idea-r-of, America-r-and England,
the law-r-of the land o. lign. på grund af, at oprindeligt
udlydende r, f. ex. i far, better er stumt, undtagen når en
vokal følger efter : far away, better off1). Også de under navnene
„cuirs“ og „velours“ bekendte indskud af s og t i fransk
falder ind herunder, og ligeledes spiller lydlig analogi en
ikke ringe rolle ved bestemmelsen af et fremmedords
udtale, f. ex. med bensyn til anvendelsen af „stødtone“ i dansk.
— Nu mener Schuchardt, at denne lydlige analogi, måske
i forbindelse med andre faktorer, kan fremkalde en lydlov,
idet et lydskifte, fremkaldt af en eller anden grund i et
eller i få ord, ved lydlig analogi kan føres videre og måske
tilsidst så at sige smitte alle de ord, hvor den samme
oprindelige lyd fandtes under de samme lydlige betingelser.
Det vil være vanskeligt at bevise dette ved et exempel, men
muligheden af det tör ikke benægtes2). Sikkert er det, at vi i en
del tilfælde kan påvise en „lydlovenes metamorfose“, idet ord,
der nu har samme lyd og som på et tidligt sprogstadium
ligeledes har haft samme lyd, på et mellemstadium har haft
forskellig lyd; sml. lat. amat clarus— nu fr. aime clair, men
glfr., idet den efterfølgende konsonant bevirker forskel,
*) Storm, Englische Philol. I 92; Western, Engl. Lautlehre 66.
Englænderne overfører det også på deres udtale af tysk og siger f. ex.
hatter-ich, sagter-er-, se Vietor, Elemente der Phonetik 70. — Det
samme fænomen findes i visse østjyske dialekter.
2) Ja, man kunde egentlig sige, at det i den ovf. fremstillede
junggrammatiske lære om lydloves opståen var „lydlig analogi“, der
bevirkede, at lydforskydningen ikke holder sig til det ord, den först
optræder i, men kommer til at gælde alle de tilfælde, hvor samme
lyd vender tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
