- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Syvende bind /
240

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

aime cler, hvor vi ved talrige ritn kan konstatere forskel i
udtalen. Og er det ikke rimeligt, at vi på lignende måde
mangfoldige andre steder, hvis vi der havde mellemstadier
vilde linde en lignende marsch ad forskellige veje til samme,
mål? (Schuchardt, Lautg. 21.)

VII.

Vor undersøgelse har på alle punkter ført til skepsis
overfor påstanden om lydlovenes undtagelsesløse virken og
den gængse fremstilling af den måde, hvorpå lydovergange
kommer istand. Nu siges der imidlertid, at når man ikke
hylder denne lære, giver man derved overhovedet afkald på
den mulighed at hæve grammatiken til en videnskab (Paul) ;
at så kan der ingen etymologisk videnskab være, så bliver
al etymologiseren gætværk, hvorfor sprogvidenskaben må
hævde sætningen som en livsbetingelse (Nyrop). Er det
virkelig så galt fat? For at afgöre det, må vi se lidt på,
hvor det er, vi får brug for lydlove.

Den sammenlignende sprogforskning er först og
fremmest en forklarende sprogforskning. Spörger man
imidlertid, hvad forklaring vil sige, må svaret lyde: forklaring er
en henføren af et fænomen til et eller helst flere andre,
der er kendte i forvejen. Newton forklarede månens
bevægelse, d. v. s. han henførte dette fænomen til en række
bekendte, nemlig tyngdens virken her nede på jorden; og
ganske af samme art er også de forklaringer af sproglige
fænomener, som lingvistikken giver. En forbindelse som dansk
tilvands med den ved förste öjekast forbavsende genitiv
forklares ved henvisningen til, at præp. til på oldnordisk
altid styrer genitiv. Dette forklares igen ved henvisningen
til, at ordet oprindelig er et substantiv, etymologisk det
samme som ty. ziel, og at vi derfor hér som ved andre af
substantiver opståede præpositioner bruger genitiv som den
kasus, hvis funktion egentlig er den at sammenknytte to
substantiver. Men spörger man, hvad der berettiger os til
at sammenstille til med dets t med ziel, der bar z, så
bortryddes tvivlen ved en henvisning til parrene tunge zunge,
tid zeit, tære zehren, tegne zeichnen osv. osv., med andre ord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr7/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free