Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
påvisningen af, at hvor vi i andre ord har haft den samme
lydgruppe, er den bleven behandlet nöjagtig på samme måde,
med andre ord: ved ubrødelig overholden af lydlovene.
Gör betydningen vanskeligheder, må vi ligeledes have analoge
overgange at støtte os til, blot at vi her ikke som på
lydenes område har forholdsvis bestemt afgrænsede fænomener
og temmelig let overskuelige muligheder for forandringer,
men mere vage, uhåndgribelige fænomenet, der i en
uendelighed kan spille over i hinanden. Traf vi i to temmelig
fjærn tliggen de indoeuropæiske sprog to ord, der lydlig set
stemte så nöje som muligt overens, men hvoraf det ene
betød: ‘en sandet plads, navnlig ved stranden’, og det andet:
‘en strike af arbejdere’, så vilde vi næppe turde sige: det
er samme ord; de forskellige betydninger vilde ikke tillade
os det. Nu har vi imidlertid på fransk to ord grève med
de nævnte to betydninger, og dér kan vi have lov til at
sige: det er etymologisk set det samme ord. Det, der giver
os ret hertil, er nemlig det, at vi ad anden, udenfor
sproget liggende, historisk vej kan godtgöre de to ords
forbindelse med hinanden; vi kan vise, at der på dén bestemte
gruslagte eller sandede plads ved seinebredden, som særlig
kaldtes la Grève (også bekendt fra guillotinens dage), var
et slags tyendemarked, hvor arbejdere, der søgte plads,
stillede sig op for at falbyde deres arbejdskraft, at det at
begive sig derhen for at søge bedre lönnet arbejde kaldes
faire grève, og at der derfra løsrev sig ordet une grève i
betydningen: ophør med arbejde for at opnå bedre
lönnings-vilkår, med andre ord „strike“. Vor sammenstilling af de
to ord er altså berettiget trods det store spring i
betydningen, og det af lignende grunde som vor sammenstilling
af [rectinok] og [renok] trods springet i lyden.
Man vil se, at med den her fremsatte opfattelse af
lydlovene, hvor de ikke er andet end formler for
lydoverensstemmelse, end normer for, hvor vidt vi er berettigede
til at gå i vor etymologiseren uden at vove os ud
på usikker grund — med den opfattelse kan det ikke
forenes at betragte lydlovene som naturlove, hvad man
undertiden har villet göre. Skulde man parallellisere en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
