Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved at pege på, at den samme forandring er foregået i en
række ord, hvor overensstemmelsen i betydning osv. er så
stor, at intet barn tvivler om, at det er de „samme ord“,
vi finder igen i de to sprog. Ved denne slags forklaringer,
ved etymologiseren, er det, at vi kommer til at få med
begrebet „lydlov“ at göre, idet den fundne overensstemmelse
i en del ord formuleres til „lydloven“ : da. t = nht. g.
Lydlove er altså noget, vi får brug for, bvor det gælder om at
finde et ords etymologi, at vise, at det står i forbindelse
med et ord i et andet sprog. Derimod træffer vi som
omtalt ikke på lydlovene, når vi undersøger sprogets
livsbetingelser, dels ved en abstrakt overvejelse af, hvad
sproget er og hvordan det virker, dels ved en analyse af vort
eget sprog, når vi fordyber os i det for, som Ellis kalder
det, at høre det sproglige græs gro (Early Engl. Pron.
IV, p. XVII).
Sætningen om lydlovenes undtagelsesløshed, anvendt
som metodologisk princip i den etymologiserende del af
sprogvidenskaben, er således ikke andet end den sætning:
hvor en sammenstilling af to ord ikke er aldeles öjensynlig,
må man, for at godtgöre sin berettigelse til at identificere
dem etymologisk, have aldeles slående paralleller til
lydudviklingen. Er overensstemmelsen umiddelbart indlysende,
behøver vi ikke nogen lydlov for at forsvare vor
identificeren, og det er netop disse ord af slående lighed, hvoraf
vi udleder den lydlov, vi anvender på de tilfælde, der af
en eller anden grund er tvivlsomme; navnlig hvor vi i vor
egen bevidsthed umiddelbart har en følelse af
sammen-hørighed, spörger vi aldeles ikke efter lydlov, som f. ex. når
vi på dansk ved siden af udtalen [rectinok] ‘rigtignok’ har
formen [renok], hvor vi vel ikke kunde påvise et eneste
analogt tilfælde; ligeledes kan der ingen fornuftig tvivl være
om, at [kan, — kan — kan — k(o)?/ — ka — k(o)] alle er
former af samme ord, skriftsprogets han. Er derimod tvivl
mulig, og det vil jo navnlig være tilfældet, hvor vi
sammenligner ord i forholdsvis fjærnt fra hinanden stående sprog eller
perioder, f. ex. ord i oldnordisk og sanskrit, eller ord i en levende
romansk dialekt med latin, så kan tvivlen kun nedslås ved
Nord. tidskr. f. filol. Ny række. VII. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
