Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mindre Meddelelse.
Til Demosthenes XX (ti o oç Asnxhijv).
§ 12. Ttbtg ov ôeivov, el — iÇbv v/ilv arev Sanåvr\g tu ôixaict
noirjcrai toïç eiegysTctig Xvouai t’ov voftov ipevSetr&ai fiäXXor algrjoeo&e;
Den usædvanlige dativ ved noielv n bliver endnu mere påfaldende
ved det umiddelbart følgende Xvtrnoi, som let fejlagtig forbindes
dermed; men netop dette synes at have fremkaldt forskrivningen
af tovg evegyéru g.
§ 23. rr,v åvanavoiv. Artiklen er ikke ret på sin plads, da
lettelsen ikke er udtrykkelig omtalt i det foregående; jeg
formoder, at der skal læses tiv, hvis formindskende betydning („en
vis 1.“) passer godt i sammenhængen. Den sjældnere foranstilling
af tig findes f. ex. 151; VI. 12.
§ 36. ngbg ooyg xaxiag vnegßolrjv; mon ikke ooyv?
§ 46. ol ngovnügxovTeg tot ev noielv. Dativ for genitiv findes
ellers hverken ved ngovnagxeiv eller vnagxeiv i denne betydning;
der må sikkert læses tov ev n., som allerede Dobree foreslog.
§ 53. und’ vu uv toiv Tore <TTgttTev<Ttt(iév(ûv. Tilføjelsen får
først nogen betydning, når der læses er v uTouTsviruuivoiv.
§ 64. —ooovg ev noiijoavTag >] nåkig åvTevnenohjxev. oaovg er
mig påfaldende, da antallet i denne sammenhæng er ligegyldigt ;
snarere wg tov g ev y.t\.
§ 79. ehrrffyellov. Der er her ingen rimelig grund til impf,
efter aoristen ànâlsuev, så at der vel oprindelig har stået elar^y e). o v.
Karl Hude.
Anmeldelser.
K. Brekke : E ngelsk Læsebog for Middelskolens 5te og
6te Klasse. Kristiania, Cammermeyer, 1885.
Et af de vigtigste principper, der hævdes af dem, som i den
senere tid er optrådte med fordringer om reformer i
sprogunder-ningen, er det, at det först og fremmest gælder om at tilegne
sig det levende nutidssprog, således som det den dag idag lever
på de indfødtes læber — i anden række kommer så
bekendtskabet med det sprog, der vel læses af alle dannede indfødte,
men kun skrives af få og ikke tales af nogen: digtersproget
og den dermed nöje sammenhængende forældede sprogform hos
tidligere århundreders prosaister. Dette princip er allerede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
