Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forstår ofte dens opgivelser, der så må agere syndebuk for
di-sciplens egne dumheder — altsammen ulemper, man undgår ved
at give ham et fuldstændigt og korrekt glossar i hænde1). En
fordel følger dog i dette tilfælde af den dadlede ufuldstændighed,
nemlig den, at bogen derved undgår at blive for norsk til at
bruges i danske skoler, således som f. ex. ßendeke og Stabell’s
bearbejdelse af Waddy’s English Echo eller Brynildsens
fortræffelige engelsk - norske ordbog, som man afdeles ikke kunde
give en dansk skolediscipel at benytte trods dens store fortrin
for Rosings engelsk-danske. Yed brugen af Brekkes bog vil det
derimod være en let sag hver gang at gennemgå anmærkningerne
og rette de norske udtryk til de tilsvarende danske. Mange
steder er jo forklaringen eller oversættelsen lige forståelig for
danske og norske, og selv om der er en del ting, der uden en
lærers hjælp vil være en dansk dreng uforståelige, som når
crackers oversættes ved kavringer eller kindly ncitured ved snil,
vil han dog andre steder være hjulpen, idet der gives to
synonyme oversættelser, af hvilke han forstår den ene. f. ex. når
tincture (s. 234) oversættes ved snev, anstrøg.
Det, der er givet i anmærkningerne, er helt igennem
nöj-agtigt og godt, selv om man naturligvis hist og her kunde ønske
noget ændret eller tilföjet. Således burde det vel være
bemærket, at den s. 67 omtalte prins George af Danmark her
almindelig kaldes Jörgen; en særlig uheldig stjærne hviler over
anmærkningen til samme side, sålydende: „One Marry, en visM.“
— i texten står det nævnte sted ikke s. 67, men s. 66, navnet
skrives der Merry, og fænomenet med one burde allerede være
forklaret til s. 63, hvor der står one Mr. Johnson. S. 300
forklares good(ness) gracious for God gr. ved bestræbelse for at
undgå at nævne guds navn; som parallel anføres så vulgært norsk
„å gid!“ for „å gud!“ Er dette sidste rigtigt? På dansk siges
også „å gid!“, men det føles almindelig som en afkortning af
„å gid fanden ha’de dig!“ el. lign., hvad det sikkert også er:
betoningsmåden taler også derfor. —■ Udtalen er angivet ved
egennavne (dog ikke ved dem alle2)) og, som det var at vænte
af forf. til „Bidrag til dansk-norskens lydlære“, på en nöjagtig
og rationel måde.
København, i oktbr. 1885.
Otto Jespersen.
’) Denne grundsætning er herhjemme navnlig hævdet af A. Boysen i
Vor Ungdom 1883 s. 101 ff., med så stort held, at endogså lærere
i græsk og latin nu begynder at følge den.
2) Således ikke ved Southampton s. 40, Fotheringay s. 48, flere navne
s. 49, Eton s. 126, Ruthyn s. 225, Soho s. 281, Walpole s. 247.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
