Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tager Syritha (Si[g]riör) for Fröjas navn Sÿr, der hos Sakse
skulde hedde Sura. Værre endnu er, at han lader alle
Pariserudgavens fejl blive stående : c, t, ch og til sammenblandes,
ligeledes 0, 0 og e, under tiden 6 og C eller n og u (iu og ui ;
im og un o. 1.) ; hvorledes skal læseren i Thorny genkende
mandsnavnet Torvi? Den ny udgivers virksomhed har
indskrænket sig til det meningsløse at optage P. E. Müllers
rettelser, men at gæmme f. eks. Sofus Bugges i det kritiske
apparat, hvor ingen ser dem. Selv Stephanius’s vilkårlige rettelser
optages, når P. E. Müller ikke har slået dem ihjæl: hvad menes
der med Thorus (guden |>6rr) som konge i Helsingland ? Sakses
Tliorias er naturligvis Snorres périr helsingr. Og Hugletus
møder op, skönt udg. måtte vide, at håndskriftbrudstykkets
Huglecus er det rigtige (Chr. Bruun: om det nylig fundne
fragment af en codex af Saxo - Grammaticus. 1860. s. 12). — En
tilkommende udgiver vil have efter reglerne for forholdet mellem
ældre dansk og islandsk at opsøge tilsvarende islandske ordformer
og rette de få formændringer og de talløse afskriverfejl :
meddelelserne om, hvor vidt navnene findes i islandsk, navnlig i
Forn-aldarsögur, kan næsten uden brug af större plads gives i
navnelisten; det er det eneste faste grundlag for en videnskabelig
behandling af Sakses navneforråd. Dette er en nødvendig fordring
til en kritisk håndudgave. En ny udgave borde dog ikke
indskrænke sig til tekstkritik ; alt hvad der hører til at forstå
Sakses fræmstilling, havde sin plads i en sådan, jævnførelser
med oldnordiske digte og især med nordiske ordsprog (til de
sidste kunde man ikke nöjes med Syv, der har mange af sine
ordsprog fra Vedels Sakse-oversættelse). Til notæ uberiores eller
til et selvstændigt skrift borde henvises udførligere undersøgelser
om Sakses forbilleder, navnlig de middelalderlige, om hans kilders
art og hjæmsted, som under tiden kan oplyses af navnenes
sprogformer. Men alt dette må forbeholdes en ny bearbejdelse
af Sakse, som det da navnlig må tilkomme hans eget fædreland
at give.
Hermed kan den filologiske læseverden vel nogenlunde vide,
hvad den må vænte at finde i Holders håndudgave og hvad ikke ;
som den mindst omfangsi’ige har den naturligvis sine fordele,
medens prisen dog er lidt lavere for P. E. Müllers, hvoraf den
gyldendalske boghandel endnu har oplag. Axel Olrik.
Bastian Dahl, zur handschriftenkunde und kritik des
ciceronischen Cato major. I. Codices Leidenses.
(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1885. No. 23.).
Christiania. I Comm. hos Jac. Dybwad. 1885. 25 S.
Universitetsstipendiat B. Dahl forelægger i dette første
Bidrag til Textkritiken af Cato major Resultatet af Undersøgelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
