- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Syvende bind /
259

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I hvert fald er hans værk et saa mærkeligt fænomen,
at det nok er umagen værd at stifte bekendtskab med det,
og der foreligger ogsaa oversættelser paa de vigtigste
europæiske sprog.

Paa dansk er det forsøg paa en oversættelse, som jeg
her fremlægger, det første, og jeg haaber> at dette vil blive
taget med i betragtning ved bedømmelsen. Om reglerne
for min oversættelse har jeg ellers intet at bemærke; at
der paa enkelte steder træffes en efterklang af Riickert, vil
forhaabenlig snarere anses for et fortrin end regnes mig til
last. Til grund for oversættelsen har jeg lagt S. de Sacy’s
udgave: Les seances de Hariri, Paris 1822, fol.

Ilariri’s .‘(die makame.

De to dukater.

Hârits ben Hammâm fortæller:

En gang sad jeg, glad og tilfreds, — i en munter kreds,

— hvor venskabets ild med varme brændte — og man ej
fjendskabets harme kendte; — thi alle havde kun det for
øje — med skæmt og spøg sig at fornøje; — derfor vi talens
traade spandt — og mangt et ordspil og gaade fandt —
og meddelte hverandre baade sandt —- og usandt, historier
og digt — vers og prosa og sligt, — hvoraf vi megen fornøjelse
vandt. — Da tiden saaledes for os randt — meget
behagelig, — traadte ind en gammel og svagelig — mand, hvis
tilstand var højst beklagelig; — tbi hans dragt var pjaltet,

— og paa foden han halted. — Han sagde til os: „I
herlige, som holder om glæden vagt, — I kærlige, giv paa min
beden agt; — gid freden eders livsdage skærme, — og ej
vreden sig med klage nærme; — gid ved hver morgens
straaler I til glæder vækkes; — gid ej sorgens skaaler maa
eder rækkes. — Men se her en mand, der fordum besad —
alt, hvad der gør et menneske glad, — hus og gaard —•
kameler og f’aar — oxer og haver og enge — voxne slaver
og drenge, — og som ødsled med gaver og penge. — Jeg
havde fuldtop af hæder — og fuldtop af glæder, — jeg

17*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr7/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free