Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at besøge de dødes grave. — Da jeg var kommen til
dødens have, — hvor alle ere lig og lige — baade fattige
og rige, — saa jeg en skare, som min opmærksomhed vakte,
— idet de en død paa en baare bragte, — og da de liget
i graven sænkte, — gik jeg hen til dem, idet jeg tænkte —
paa, hvorledes døden os henter, — naar mindst vi det
venter, — og vor slægt fra os raner, — naar mindst vi det
aner. — Da ceremonierne var endte, — stod en schejk op
og vendte — vore øjne bort fra graven; — i sin haand
holdt han pilgrimsstaven, — og en hætte hans ansigt
dækkede, — og ved sin tale han vor opmærksomhed vækkede:
— Han sagde: „Handl herefter, I uretsindige og uretfærdige,
— forandrer eders vandel herefter, I letsindige og letfærdige,
— flyr det onde i hast, I forkastelige, — og søg frelsen uden
rast, I formastelige, — lad eder advare, I, som høre, — og
lad fare det liv, som 1 føre. — Hvordan er I dog? Føle I
ingen bedrøvelse — ved vennernes berøvelse? — Kan I
uden jammer — se eders ven i gravens kammer — og uden
kummer — se ham i dødens slummer? — Lader I ingen
taarer flyde, — naar I hører dødsbudskabet lyde? — Men
nej! I vil ikke høre de grædende koner — ej heller
bedende toner, — og paa vejen til graven I beregne, —
hvor-meget I kan eder tilegne — af det, der kan i hans
penge-kiste være, — imens I hans ligkiste bære, — og naar I den
døde nedsænker, — kun paa eders arv I tænker, — og
medens han hos ormene ligger, — holder 1 gilde og æder og
drikker, — og tabet af vennen ej mindes saa længe — som
tabet af penge. — Naar blot I kan livet nyde, — om andres
død I ej eder bryde; — I mister heller en broder — end
eders jordiske goder — og heller eders fader — end dem
I forlader. — Og paa kirkegaarden I træde — som til lystig
dans og glæde, — og I vandre mellem grave — som i en
rosenhave; — I tænker ej paa de døde — eller paa, at
ogsaa I skal lægges øde, — som om 1 havde en borgen —
mod sorgen — eller en forsikringsskrivelse — mod livets
gælds inddrivelse — eller en, der kunde eder værge — og
dødens magt besværge, — I tror vist, at Allah tilgiver eder,
— selv om I ikke forlader eders forleder — og lader for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
