Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nærmeste forgænger som præsident i videnskabernes selskab,
A. S. Ørsted, liavde været død i 24 aar. førend man fik en
fremstilling af hans gjerning, og at efter dennes fremkomst
tre jurister have forenet sig om at give en mere fyldig og
dybtgaaende. Men selv om dette kan gjøres for Madvigs
vedkommende allerede nu, er det vist, at jeg ikke er manden
derfor. Jeg har derfor, idet jeg maatte indfri mit løfte,
besluttet at give nogle bemærkninger om Madvig som
videnskabsmand, især som filologisk docent og forfatter, mest bestemte for
samfundets yngre medlemmer. Finde de ældre i det, jeg har
at sige, noget der kan vække gamle erindringer hos dem,
vil det glæde mig; noget haab om at sige noget for dem
nyt tør jeg ikke nære. De rent biografiske data kan jeg
vel ikke helt udelukke, men skal indskrænke dem saa
meget som muligt.
Madvig blev student 1820 i en alder af lidt over 16 aar;
efter dernæst at have taget den saakaldte anden examen,
besluttede han at underkaste sig den 2 aar iforvejen
omdannede examen for skolemænd, der almindeligt gik under
navnet store philologicum, ved hvilken fagene vare latin,
græsk, hebraisk, religion (i disse fag foretoges prøverne paa
latin), fremdeles historie, geografi, filosofi og mathematik.
Det var navnlig de to saakaldte klassiske sprog, der drog
ham til sig; dog lagde han sig ogsaa med iver efter
hebraisk, et sprog, hvis grammatiske og lexikalske detailer
han naturligvis senere tildels glemte — ti fuldstændigt
glemme noget een gang tilegnet kunde han næppe —l), mens
han altid var glad ved at have lært det, ikke blot for dets
litteraturs skyld, men ogsaa fordi han derved var kommen
ind i en sprogæt, der er saa højst forskjellig fra vor. Der
var fire unge mænd, alle dog noget ældre end Madvig, der
sammen med ham forberedte sig til denne examen :
Henrich-sen, Elberling, Olsen og Rasmussen; den sidste døde ung,
de tre første have indlagt sig ikke ringe fortjeneste, baade
som forfattere og som skolemænd. Det er nogle meddelelser
’) Peder Hjort fortæller etsteds, at Madvig engang havde sagt: Hvor
kan man egentligt glemme noget?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
