Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Henrichsen, jeg skylder det, jeg nu skal fortælle om den
akademiske undervisning paa den tid i de klassiske sprog.1)
Der var ansat fire docenter, men den berømteste, Brøndsted,
opholdt sig i udlandet ; af de andre var Schow, som i sine
yngre dage havde haft et vist navn, aldeles affældig;
Thor-lacius, der ved siden af de klassiske sprog, især latin, ogsaa
drev nordisk filologi, gavnede heller ikke de studerende
stort, da hans aandskræfter vare svækkede, og han vel talte
latin meget flydende men tillige med mærkelige
skødesløsheds-fejl. Den eneste docent, hos hvem de filologiske studerende
virkeligt lærte noget, var F. 0. Petersen, hvis omhyggeligt
udarbejdede forelæsninger og interpretationsøvelser angik den
græske filologi i stort omfang (antiqviteter, mythologi,
archæologi, litteraturhistorie, Hesiod, Pindar, tragikerne).
Under disse forhold vare de studerende mest henviste
til at lære af udenlandske, navnlig tyske filologer, og der
var netop paa den tid nok at lære. Fra omtrent midten af
det attende aarhundrede var navnlig ved Heyne deu tidligere
mere spredte virksomhed paa enkelte omraader samlet til et
hele, og i det attende aarhundredes sidste og det nittendes
første aartier var der i flere retninger kommet noget helt
nyt frem. Som den, der dels ved skrifter dels ved virsomhed
som akademisk lærer har grundlagt den klassiske filologi i
Tysklaud i dette aarhundrede, betragtes i Tyskland selv
Fr. Aug. Wolf, og Henrichsen fortæller, at de yngre her
hjemme ivrigt studerede hans skrifter og betragtede hans
paastande som orakler. I Madvigs første skrifter mærker
man ogsaa denne anerkjendelse2), men senere kølnedes hans
beundring stærkt, ja han kunde tale om Wolf med en vis
indignation, ikke fordi han i flere punkter, f. ex. det saakaldte
homeriske spørgsmaal, havde skilt sig fra ham, men fordi
han ansaa ham for en højtbegavet mand der for tidligt havde
slaaet sig til ro ved den een gang vundne berømmelse (navnlig
’) Se Indbydelsesskrift til Højtideligheden i Odense Cathedralskole
1843. I Illustreret Tideride 1871 findes en artikel om Henrichsen,
jeg ogsaa kunde have benyttet, uden tvivl af Madvig, men hans
navn staaer ikke under den.
s) Emend. p. 17.25 (vir summus). 49.95. De Ascon. p. 76.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
