Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hel række ord, som findes aldeles ens i alle haandskrifter
og udgaver, og især er dette meningsløst, hvis man hverken kan
forklare paa en rimelig maade, hvorfor de ere føjede til,
eller paavise noget i dem, der kan ligne en afskrivers
tilsætning“. Hvad der ellers, troer jeg, ved en gjennemlæsning
af bogen, aldeles bortseet fra de enkelte steders
behandling, maa paatrænge sig læseren, er navnlig to ting: den
store belæsthed ikke blot i Ciceros skrifter, men overhovedet
i den antike, ogsaa græske litteratur, og den selvstændige
optræden mod andre filologer. Den første har sat Madvig
istand til at behandle under eet flere rækker af textfejl
(saaledes galt forbundne eller adskilte ord og galt afdelte
sætninger) og give enkelte grammatiske excurser (navnlig
om to sætningers forbindelse som sideordnede, hvor man
kunde vente en hoved- og en bisætning, fordi meningen ikke
angaaer hver sætnings indhold for sig, men deres
indbyrdes forhold). Den selvstændige optræden viser sig navnlig
mod de to sidste udgivere, Görenz og Moser, overfor hvem de
ældre, som Victorius, Manutius, Lambinus, Ernesti tages i
forsvar; men selv mod en saa betydelig filolog som Bentley
er der med al anerkjendelse af ham (vir eximius) rettet en
bemærkning (p. 128). Dette skrift fremkaldte en recension
i Heidelberger Jahrbücher; recensenten, der netop var en
af de stærkt angrebne, nemlig Moser, tog Madvig det
særligt ilde op, at han havde taget saa haardt fat paa saa
mange filologer, især Görenz. Herpaa svarede Madvig kort,
men tilstrækkeligt i sit næste skrift. Forøvrigt var Mosers
langt navnkundigere lærer Fr. Creuzer heller ikke gaaet
ram forbi, og Madvig har engang fortalt, at da biskop
Münter, som altid tog sig af ham, vilde anbefale ham til
Creuzer, gjorde anbefalingsskrivelsen ikke nogen god
virkning.
Samme aar da Madvigs magisterdisputats udkom,
begyndte Orelli sin bekjendte udgave af alle Ciceros skrifter;
ved behandlingen af Academica og De legibus tog han
hensyn til Madvigs bog, og til ham skrev Madvig saa 1828
sit bekjendte „Epistola“ om texten i de to sidste bøger af
talerne mod Verres. Efter en indledning om den i Kjøben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
