Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liavn opbevarede collation af et pariserhaandskrift, der har
foranlediget skriftet, og nogle andre haandskriftspørgsmaal,
vises der, hvilket udbytte hint haandskrift, tildels i
forbindelse med andre af samme klasse, yder, idet det dels
liere steder udelader ord der ogsaa i og for sig kunde
vække betænkelighed, dels tit har en bedre ordstilling end
den hidtil kjendte, dels endelig i andre henseender
frem-byder eu renere text, hvorved det dog indpræutes, at man
ikke skal følge de gode haandskrifter slavisk (ita tamen,
ut ei auctoritati obtemperemus, ne serviamus). Medens der
i det forrige skrift blot i almindelighed var talt om gode
og daarlige haandskrifter, tales her om en dobbelt
haand-skriftfamilie, en betragtningsmaade, der vel ikke først var
fremdraget af Madvig, men som han dog i en fortrinlig
grad har gjort gjældende i sine senere arbejder. Ligesom
før advares der ogsaa her imod at antage noget for uægte
tilsætning, blot fordi man ikke forstaaer det; bedømmelsen
af hvad der er senere tilføjelse, hvad ikke, beroer, foruden
paa undersøgelse af det haandskriftlige grundlag, paa
nøjagtigt kjendskab til Ciceros stil, navnlig hans ejendommelige
ordstilling og periodebygning; men, bemærkes der: „Dette
kan ikke indbefattes under regler, og ingen detailiagttagelse
kan frembringe den „ars“, der helt beroer paa begavelse og
judicium“ (p. 51). Et par ytringer skal jeg endnu meddele.
Efter at have rettet en aabenbar grammatisk fejl ved hjælp
af de bedste haandskrifter, siger han: „Paa hvor mange
saadanne steder plage vi os ikke med at udfinde en eller
anden forskruet forklaring? hvor skjældes der ikke
undertiden ud paa folk, som paa dette gebet sætte mere pris
paa fornuftigt ræsonnement end paa den gængse læsemaade
paa et enkelt sted, og det skjønt denne læsemaade, der
forsvares saa ivrigt, slet ikke findes i haandskrifterae?“ (p. 71).
Et lille afsnit handler ogsaa her om steder, hvor ordene
ere rigtigt overleverede, men galt fordelte i udgaverne;
dette afsnit ender med denne naive tilstaaelse, der ret viser
en videnskabsmands glæde ved hans gjerning: „Jeg har
ladet mig henrive til denne digression ved den glæde, jeg
føler, hver gang jeg troer at kunne bringe mening tilveje i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
