Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et forvansket sted og tillige give en sønderhakket og knudret
stil den rette rhythme saa godt som uden at forandre noget
i overleveringen“ (p. 96). Ogsaa i dette skrift findes der en
stor mængde sproglige iagttagelser (f. ex. om utilstedeligheden
af et, ac, atque ved sidste led i en opregning, om den definitive
genitiv). Bogen fremkaldte et meget venligt svar fra Orelli
(1830 foran en udgave af Ciceros Orator m. m.), ligesom
Zumpt omtalte den med stor anerkjendelse i sin udgave af
Verrinerne. Overhovedet var Zumpt en af de tyske filologer,
der tidligst anerkjendte Madvig; saaledes sagde han allerede
1829 ved at anføre en conjectur af ham til et sted af
Qvin-tilian: „ei viro mox fore auguror ut multum litteræ nostræ
debeant“.
Den saaledes begyndte virksomhed fortsatte Madvig for
det første i sine udgaver af Ciceros taler, hvoraf den første,
som udkom 1830, paa mere end 600 steder afviger fra
Orellis text, dels ved en omhyggelig benyttelse af det
for-haanden værende i flere henseender utilfredsstillende apparat,
dels ved skarpsindig conjectur; af de følgende udgaver ere
navnlig 2den og 4de af betydning formedelst omhyggelig
prøvelse af det i mellemtiden stærkt forøgede kritiske
grundlag; men alle, selv den i udgiverens meget høje alder (1885)
foranstaltede 7de, indeholde forbedringer. Af lignende art
er udgaven af Ciceros Cato og Lælius.
Medens Madvig lier gav hele texten, vendte han derimod i
flere programmer, der angaa talerne for Sestius og 4 andre,
tilbage til den tidligere fremgangsmaade, nemlig at give en
række bidrag til textens fastsættelse paa enkelte steder,
hvorved han støttede sig til en collation af et haandskrift i
Paris, som en ven havde bragt hjem derfra. Her har han
første gang forsøgt at give et slags genealogi af alle
hidhørende haandskrifter. Det har senere vist sig, at den
collation, han havde holdt sig til, var meget unøjagtig, og han
har i den nye udgave af Opuscula ændret denne genealogi;
men heldigvis beroede de fleste rettelsers værd ikke i sidste
instans derpaa. Ved siden af Cicero gav ban sig i sine
programmer ogsaa af med Lucretius, for hvis vedkommende
han gav stødet til den nøjagtige kritiske behandling, som
Nord. tidekr. f. filol. Ny række. VIII. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
