Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stillet som opgave „De Anacreonte et poesi Anacreontea“,
var meget misfornøjet med, at nogle af deltagerne
udtrykkeligt havde angivet Anakreons fødselsaar. Hvor det var af
vigtighed for et værks fortolkning at vide bestemt, naar det
var skrevet (f. ex. ved de fleste af Ciceros taler), vilde han
naturligvis have det med; men saadanne undersøgelser som
de stadigt tilbagevendende om ordenen af Demosthenes’s
olynthiske taler o. lign. vare ham imod, saa snart han ved
undersøgelse af overleveringen var kommen til den anskuelse,
at den ikke frembød et tilstrækkeligt grundlag for et sikkert
resultat. Han betragtede med mistillid den masse
afhandlinger om slige ting, der stadigt komme frem som
disputatser eller i programmer og tidskrifter, og kunde udtale
sig herom som overhovedet om filologernes polygrafi med en
vis tør spot, som naar han siger: „Quot poterant etiam
nunc de illo Platonis et hoc Horatii loco programmatum
paginæ impleri! Potuisse dixi? Poterunt; ne desperes“.1)
Medens Madvig ikke kom til at udgive nogen
sammenhængende fremstilling af den græske eller latinske litteraturs
historie, har han derimod, hvad der uden tvivl vil være Dem
alle bekjendt, leveret et udførligt værk over den romerske
stats forfatning og forvaltning. Det udkom først et par aar
efter at han, 75 aar gammel, var traadt tilbage fra den
akademiske lærervirksomhed; men som jeg før har meddelt,
allerede 1826 havde han holdt forelæsninger over skriftets
gjenstand, og senere jævnligt gjentaget dem, ligesom han
havde behandlet enkeltheder deraf i en række programmer,
først et i et noget tungt sprog skrevet om et sted i Ciceros
skrift De re publica, der angaaer den romerske ridderstand,
dernæst „De iure et condicione coloniarum populi Romani“,
og „De tribunis ærariis“; til disse paa latin skrevne kom
senere to danske: „Om Befalingsmændene og
Forfremmelses-vilkaarene i den romerske Hær, betragtede i deres
Sammenhæng med Standsforholdene hos Romerne i det Hele“ (1864),
samt „Bemærkninger om enkelte Punkter af den romerske
Strafferetspleie i Republikens Tid“ (1879).
*) Adv. Crit. I p. 102 n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
