Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han at følge med, skjønt ikke til det sidste i hele dens
omfang, idet dels hans syn hindrede ham deri. dels hans tanke
rettede sig paa andre gjenstande, og han desuden efter sit
eget helt igjennem autoptiske studium ikke ventede
synderligt stort udbytte af andres arbejder.
Men medens Madvig saaledes læste og benyttede den
moderne litteratur og taknemmeligt udtalte hvad han skyldte
andre, iagttog han bestandigt en selvstændig holdning lige
overfor dem. Det vil navnlig her være af interesse at se
hvorledes han stillede sig til Niebuhr. Jeg har allerede
omtalt, at han i sit værk om Asconius optog og gjennemførte
en af Niebuhr fremsat paastand, mens han gjendrev en
anden: Niebuhr havde ment at commentaren til Verrinerne
og de af Mai kort tid iforvejen udgivne scholier havde
samme forfatter, Madvig ansaa dem for at tilhøre to
forskjellige forfattere. Hverken enigheden eller uenigheden
berørte jo her noget principspørgsmaal; til en udtalelse herom
kom det i Madvigs afhandling om colonierne. Madvig
udtaler her, at Niebuhr navnlig har indlagt sig to fortjenester,
den ene, at han havde opfattet de gamle forfatteres, især
Dionysios’s og Livius’s maade at skrive historie rigtigere end
det hidtil var skeet, og derved vist hvor nødvendig en fri
kritisk undersøgelse af den romerske oldtid var, den anden,
at han fordrede fuldstændige og klare, indbyrdes
overensstemmende og naturlige forestillinger om de gamle
institutioner; han anerkjender hans mangesidige lærdom og store
combinationsevne. Hvad han har at udsætte paa Niebuhr,
er ikke, at han drev kritiken for vidt, men snarere, at han
ikke drev den vidt nok, navnlig mod sig selv; han siger
nemlig, at Niebuhr af lyst til at opstille et harmonisk og
symmetrisk billede undertiden har taget det usikre for sikkert
og overseet hvad der kunde stride mod hans opfattelse,
at han af og til har opbygget en temmelig stor bygning paa
en altfor svag grundvold, som naar han mente at den ældste
romerske historie havde været opbevaret i et episk digt, at
han til støtte for sine meninger undertiden fortolkede de
gamle forfatteres vidnesbyrd urigtigt, og efter
omstændighederne snart roste snart dadlede samme forfatters (navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
