Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dionysios’s) historiske paalidelighed, og at hans i og for sig
rosværdige iver efter ogsaa at benytte mindre bekjendte
forfattere tilsidst bragte ham til en overdreven og forkert
benyttelse af dem. At Madvig i mange enkeltheder stemmede
overens med Niebuhr, om end med modificationer, siger han
selv. Hans dom om manden i det hele, som jeg blot har
villet referere, vedblev senere væsentligt at være den samme,
kun, troer jeg, efterhaanden noget strængere.
Inden jeg gaaer over til at omtale hovedværket, vil jeg
kun bemærke, at, hvorvel de forudgaaende monografiers
resultater ere optagne heri, er det dog langtfra, at de
derved have mistet noget af deres værd, da bevisførelsen for
disse resultater i detailen maa søges i dem, om den end i
sine hovedtræk ogsaa findes hist. Navnlig vil jeg fremhæve
afhandlingerne om colonierne og om befalingsmændene i den
romerske hær, og af den første igjen eet punkt. Alle, der
nu i skolen lære noget om de romerske statsindretninger,
faa det vel indpræntet, at de romerske borgere der sendtes
ud som colonister beholdt deres borgerret, med mindre
læreren anseer dette for saa indlysende, at han siet ikke
omtaler det; men at det var saa, har først Madvig bragt til
fuldstændig sikkerhed ; de ældre forfattere havde enten
nægtet det eller anseet det for usikkert.
I fortalen til hovedværket siger Madvig, at han vilde
give et, saa vidt kildernes beskaffenhed og hans evner tillod
det, sammenhængende, sandt, ved indre klarhed og
overskuelighed tanken tilfredsstillende billede af den romerske
statsforfatning og de romerske offentlige indretninger efter
deres væsen og historiske udvikling; hovedopgaven er
fremstillingen af den egentlige antike romerstat i republikens tid
og af det dertil sig sluttende efterliv i kejsertiden indtil det
tredie aarhundrede, mens den følgende tids indretninger kun
medtages som et afsluttende tillæg, der henviser til
middelalderen. En prøvelse af kildernes beskaffenhed var det,
Niebuhr havde begyndt, men, som vi have seet, ikke paa en
rnaade der tilfredsstillede Madvig. Han siger selv, at han
tilegnede sig Niebuhrs frihed i betragtningen af den ældre
romerske historie, men søgte at sikre og begrænse den ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
