Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tider end Dionysios (han fortæller saaledes kongehistorien i
een bog, Dionysios i fire), ligesom han heller ikke forsætligt
har opdigtet noget til fordel for en vis forudfattet mening
(som naar Dionysios, der mente at Romerne havde faaet alt
fra Grækerne, lader Romulus og Remus faa undervisning i
græsk litteratur og vaabenbrug); hans stilling som Romer
har fremdeles bevirket, at han ikke som de græske forfattere
var udsat for at indblande uromerske forestillinger, og at
hans terminologi er fastere end deres. Men alligevel er
ogsaa han, hvad Madvig i tilslutning til Niebuhr og andre,
men vistnok skarpere, har eftervist, ikke nogen paalidelig
fører: han skrev for at give sine landsmænd en til den
tids litterære krav svarende fremstilling af hele den
romerske historie, men uden at have gjort de fornødne forstudier.
Han har benyttet sine forgængeres arbejder, men uden
bestemt forestilling om, hvad paalidelighed der kunde tillægges
dem: hvor han fandt forskjellige fremstillinger af
begivenhederne i samme aar, giver han flere steder først en
udførlig fortælling, støttet paa en af hans kilder, men tilføjer
saa kort, at andre havde en hel anden beretning; kort sagt,
skjønt han undertiden giver sig skin af kritik, mangler han
den aldeles. Han dadler stærkt en af sine forgængere,
Valerius fra Antium, fordi han overdrev med hensyn til tal;
men selv har han flere steder urimeligt høje talangivelser,
formodentligt netop tagne fra Valerius, fra hvem overhovedet
hans detailerede udmaling af mange ting i en fjerntliggende
tid efter Madvigs mening væsentligt skriver sig. Hvor han
har fulgt Polyb, den eneste af hans kilder, vi nu have, har
han undertiden misforstaaet ham. Han forvexler navne og
personer, fortæller samme ting to gange, indskyder bagefter
bemærkninger der skulde være anbragte tidligere. I
Chronologien er der tit forvirring. Hans partiskhed for Romerne
træder flere steder stærkt frem. Hvad navnlig
statsindretningerne angaaer, har han dels vel ikke haft synderlig
interesse for dem, dels tit ikke forstaaet de ældre paa hans
tid forsvundne; hans behandling af dem er derfor flygtig og
overfladisk, som naar han ved at omtale den liciniske lov
glemmer at den ager, her tales om, er ager publicus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
