Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en roligere, alsidigere og forsigtigere prøvelse af
overleveringens grundlag og beskaffenhed. Kilderne til vor kundskab
om Roms statsforkold flyde som bekjendt ikke i samme
omfang for de forskjellige tidsaldre. For tiden mellem Sulla og
republikens undergang have vi en samtidig litteratur, der,
hvad der end kan være at udsætte paa de enkelte forfatteres
upartiskhed eller nøjagtighed, giver et alsidigt og fyldigt
billede af de forskjellige sider af det offentlige liv,
folkeforsamlinger, senatsforhandlinger, retspleje, provinsbestyrelse og
krigsvæsen; vi have her kilder i ordets egentligste forstand
at øse af. For en enkelt periode af det forudgaaende lange
tidsrum have vi en samtidig forfatters beretning, der vel
ikke var Romer, men stod i forbindelse med højtstaaende
Romere og havde en klar opfattelse af institutioner, og Polybs
værk, navnlig hans 6te bog, er en meget rig kundskabskilde.
Men hvor ganske anderledes seer det ikke ud med de store
tidsrum der gaa forud for hans tid, og med det mellem
ham og Sulla. Hovedforfatteren for den ældre tid er Livius,
og af hans værk mangler som bekjendt ikke blot hele
partiet mellem 293 og 219, men ogsaa hele slutningen fra aar
167 af. For denne mangel kunde man maaske vente en
erstatning deri, at vi for den allerældste tid, hvor de senere
institutioners udspring maa søges, kongetiden og republikens
første tid, ogsaa have en meget udførlig fremstilling af
Dionysios fra Halikarnas, men det er, hvad allerede andre
have udtalt i almindelighed1), men Madvig paaviste i det
enkelte, sikkert, at ikke blot hans fortællinger om
begivenheder men ogsaa hans meddelelser om institutioner ere meget
upaalidelige: hele den græske skolerhetoriks forkerthed
afspejler sig i hans værk. For de perioder, hvor Livius’s
værk mangler, yde heller ikke de andre græske forfattere stor
erstatning, hverken Appian eller Plutarch.
Hvad nu selve Livius angaaer, da viser han vel langt
større maadehold i detailskildringen af de ældste dunkle
’) Se de i fortalen til Cobets Observationes in Dion. Hal. anførte
ytringer af Reiske. Zumpt siger i fortalen til sine Annales: Actum
esset de omni historia, si ex ejusmodi scriptoribus solis esset discenda.
Nord. tidekr. f. filol. Ny række. VIII. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
