Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snart j’ai écrit, eller paa brugen af être som hjælpeverbum
dels til at danne passiv, dels ved reflexive verber ganske i
betydning af avoir. Vi komme til det resultat, at det hele
system af grammatikalske midler, hvis skikkelse og brug
det er en af sproglærens opgaver at fremstille, aldeles ikke
beroer paa nogen logisk nødvendighed; dets omfang er jo
ogsaa meget forskjelligt i de forskjellige sprog; det er
fremkommet uden reflexion over det maal der skulde naaes,
idet man har grebet et eller andet middel der tilbød sig,
f. ex lydskifte, præfixer, undertiden flere midler i forening,
mens man lige saa godt kunde have grebet og tildels i
samme sprog har grebet andre; det en gang brugte middel
holder sig undertiden gjennem mange tidsaldre, og gaaer i
andre tilfælde helt eller delvis af brug; den samme forms
betydningsomfang indskrænkes eller udvides. Hvor lidt her
er tale om logisk conseqvens, kan sees ved et blik paa de
indoeuropæiske sprogs casussystem. Det største antal casus,
vi træffe, er (foruden vocativ) syv; disse findes paa sanskrit
alle i en enkelt klasse nomina i singularis, ellers smelte i
dette tal genitiv og ablativ sammen ; i dualis derimod danne
instrumentalis, dativ og abl. een form, mens gen. og locativ
smelte sammen; i pluralis endelig ere kun dativ og ablativ
sammensmeltede, de øvrige holdes ude fra hinanden. Jeg
behøver ikke at dvæle ved de andre sprog af samme æt;
komme vi til vort eget, have vi som bekjendt kun to casus
i substantiver, og i pronominerne levninger af en tredie.
Og hvor lidt selv genitiv, som baade vi og Englænderne
have beholdt, er nødvendig, viser fransken; betegnelsen ved
de er ligesaa tydelig som den ved et efterhængt s. Naar
vi sammenligne det nuværende dansk med oldnordisk, er
der unægteligt foregaaet et tab af bøjningsformer; dette ere
nu mange tilbøjelige til at betragte som en forringelse af
sproget, mens andre, der ikke kjende oldnordisk, komme til
samme beklagelse ved sammenligning f. ex. med tysk eller
for verbernes vedkommende fransk eller endelig et af de to
klassiske sprog, navnlig latin, der fra gammel tid har faaet
ord for at være et særligt logisk sprog, skjønt det kun seer
maadeligt ud med logiken i et sprog hvor cave cadas og
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
