- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
133

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sprogvidenskaben, særligt syntaxen, hvor man jo især maatte
søge det logiske, uvedkommende. Tvertimod. Mens han
bestemt hævdede, at de grammatikalske betegnelser ere
dannede uden reflexion, hævdede han ligesaa bestemt, at
iagttagelsen, opfattelsen og fremstillingen af deres brug er
en opgave der kun kan løses ved en udviklet abstractionsevne
og skarp logisk sans; det er i vor behandling af
grammatiken, ikke i selve dennes indhold, at logiken har hjemme;
her kræves skarpe og nøjagtige definitioner, men dette
kræves jo ogsaa i andre videnskaber. Skal f. ex. den
latinske conjunctivs brug fremstilles, maa naturligvis de
forskjellige ved iagttagelse fundne anvendelser sondres og deres
indbyrdes sammenhæng paavises, saa vidt det er muligt.
Conjunctivens oprindelige fonction har vel været at betegne
den ved verbet udtrykte tilstand eller handling som ikke
virkelig, som gjenstand for et ønske eller som noget der
muligvis kan indtræde; om den optative eller potentiale
brug paa latin ere sammensmeltede til den ene modus, vi
nu kalde conjunctiv, eller kun een af dem er oprindelig,
kan her være ligegyldigt. Med denne oprindelige brug
stemmer nu meget vel, at conjunctiven i den periode af
sprogudviklingen, da bisætninger dannedes, blev brugt i
hypothetiske betingelsessætninger, hensigtssætninger, samt
gjenstandssætninger ved verber som efficere, petere, timere,
prohibere o. lign. ; maaske kunde man endda forklare
conjunctiven i nemo est qui hoc dieat som potential; men i
følgesætninger, efter cum, og i flere tilfælde kunne vi kun
forstaa den som opstaaet ved en overførelse fra en art
sætninger, hvor den oprindeligt havde hjemme, til en anden,
formedelst en ingenlunde stræng logisk men i en vis ydre
lighed begrundet analogi. Hvilken rolle overhovedet
analogifølelsen har spillet i sprogenes udvikling, har Madvig flere
steder udviklet.

Idet han nu forkastede al tanke om en saakaldet
almindelig grammatik, stillede han til fremstillingen af de enkelte
sprogs syntax det krav at vise, hvorledes den almindelige
opgave er løst netop ved hjælp af dette sprogs midler;
enhver syntax maa være formsyntax, men til formerne hører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free