Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foruden bøjningssystemet ogsaa ordstillingen. Syntaxen
falder naturligt i tre hovedafsnit: læren om de enkelte ords
forbindelse til en sætning (dels i congruensforhold dels i
styrelsesforhold), læren om sætningens eget forhold for
anskuelsen (tempus- og moduslære), samt læren om
ordstillingen; men de forskjellige afsnits omfang bliver
naturligvis forskjelligt i de forskjellige sprog; i en dansk syntax
bliver casuslæren mindre men ordstillingslæren større end i
en græsk. Det der skal beskrives er sprogbrugen med
angivelse af dens chronologiske differenser, sondring mellem
det hyppigere og sjeldnere, det alle stilarter tilhørende og
det for en enkelt særegne, det der kan udledes af sprogets
egen bygning, og det der skyldes fremmed paavirkning;
de enkelte regler skulle gives med den størst mulige
skarphed, men tillige med stadigt hensyn til den vaklen der
under sprogets udvikling altid indtræder paa eet eller
liere punkter.
At den færdige sprogbrug ikke kan fejle, er en
sætning, Madvig bestemt hævdede: en form eller construction der
for 100 aar siden var rigtig kan nu være gal, og en der
nu er gal kan maaske om 100 aar være rigtig; ti sproget
er, som et værk af menneskeaanden, dennes almindelige love
underkastet, derfor foranderligt, dog saaledes at der altid,
og navnlig naar litteraturen har naaet et vist omfang, er et
stort omraade hvor den er fast.
Med hensyn til sit eget modersmaal var Madvig, hvor
brugen er vaklende, conservativ; han indrømmede f. ex., at
talbøjningen i verberne er ved at tabe sig, og kunde saa
meget mindre heri se noget slemt, som han altid gjorde
opmærksom paa, at denne bøjning i og for sig er en luxus,
idet en forestillingsmodification, der vedkommer subjectet,
er overført til prædicatet, hvor den ikke har hjemme; naar
vi sige: mændene rejse, er det jo slet ikke meningen,
at de foretage flere rejser. Men for sit eget vedkommende
fastholdt han talbøjningen, og han syntes ikke om, at man i
skoleundervisningen tillod disciple at forsømme den eller vel
endog befalede det. Han betragtede det som en slem fejl
at sige: jeg er bleven overdraget en forretning, og om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
