Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være original eller sige noget nyt; lian har, overalt byggende
paa det givne grundlag, søgt at komme til sandhedeus
er-kjendelse, og han har arbejdet herpaa uden at trættes af
vanskelighederne og uden at svækkes af tvivlene. Derved at
han fordybede sig i stoffet, at han under al sin benyttelse af
andres arbejder overalt vilde se selv, at han modtog
primitive indtryk, er det at han har vundet nyt syn paa saa
meget. En autoptisk opfattelse af oldtiden var det, han
selv stræbte efter at naa og bringe sine disciple til. Hvis
man nu ved autopsi tænker paa en skuen med det
legemlige øje, da var jo ganske vist hans personlige kjendskab
til de to lande, hvis oldtid sysselsatte ham saa stærkt,
meget begrænset: til Grækenland kom han aldrig, til Italien
først i en fremrykket alder, da han mere fik det billede af
landet bestyrket og udfyldt, som han havde vundet ved
studier, end han modtog et helt nyt; han levede under sit
ophold der ganske vist mere i det moderne liv end han
fordybede sig i det gamle Roms topografi. Det var langtfra
saa, at han vragede denne art af autopsi; men det var
ikke den, lian først og fremmest søgte. Selv haandskrifter, hvis
betydning for restitutionen af den gamle litteratur han saa
stærkt fremhævede, kjendte han mest paa anden haand; i
Kjøbenhavn er der ingen rigdom paa gode haandskrifter af
græske og latinske forfattere; da han forberedte udgivelsen
af Ciceros bøger De finibus, maatte han lade collationer
foretage i udlandet, men var ellers ved textkritiken for det
meste henvist til at se med andres øjne; wienerhaandskriftet
til den sidste pentade af Livius er, om jeg ikke husker fejl,
det eneste betydeligere, han selv og endda kun tildels har
undersøgt. Den autopsi, han arbejdede for, var aandens
autopsi, tankens umiddelbare syslen med sin gjenstand,
tilegnelsens inderlighed; og fordi han altid havde stræbt efter
den, kunde han, 77 aar gammel, skrive: „Halvblindhed
svækker haandens sikkerhed, men ikke forestillingens klarhed,
hvis denne ellers er tilstede“.1)
Det er blevet sagt om Madvig, at hans liv gik hen med
’) Jule-Roser 1881 s. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
