Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(kreolo-rom.), metrik og stilistik behandles af E. Stengel, og de
forskellige landes litteraturhistorie af Gröber (senere latinsk litt,
og Frankrig), Bartsch (Provence), Morel-Fatio (Katalonien), Baist
(Spanien), Braga (Portugal), Torraca (Italien), Gaster (Humænien),
Decurtins (ræto-rom. litt.).
Som man ser, er programmet for dette store foretagende
særdeles lovende og mangesidigt, og medarbejdernes navne borger
for en ligeså omhyggelig som sagkyndig behandling; der er vel
heller ingen tvivl om, at Gröber’s „Grundriss“ vil blive af den
største betydning for den romanske filologi og virke inciterende
og befrugtende på mange områder. Det hele monumentale værk
vil komme til at omfatte omtr. 100 tættrykte ark i stort oktav
og skal efter bestemmelsen være færdigt om halvandet år. Til
det foreliggende første hefte skal jeg knytte nogle enkelte
bemærkninger.
Den propaideutiske del, der skyldes Gröber, omfatter en
udsigt over den romanske filologis historie (s. 1 — 139)
og den romanske filologis opgave (s. 140—154). Det
første afsnit er absolut det heldigste og indeholder et forbausende
rigt stof, som det tit må have kostet overordentligt meget
arbejde at få samlet, især da forarbejder for de ældre perioders
vedkommende næsten fuldstændigt manglede. Så meget mere
velkomment må det hele afsnit siges at være. Jeg håber senere
at kunne gå nærmere ind på enkelthederne i det, idag blot et par
tilføjelser. S. 37 : Her burde den bekendte novellist Restif
de la Bretonne være omtalt i anledning af hans ortografiske
reformforslag (det er ret mærkeligt, at denne mand også er glemt
af Didot i hans „Histoire de la reforme orthographique“); som
prøver på hans skrivemåde kan følgende eksempler tjene : dås
(dans), ïportû (importun), öiso (oiseau), vu te (voûte), grhe (grille),
Ôtu/r (autour), xeval (cheval). !) S. 53 : Den rumænske forsker
hedder Schinkai ikke Sinkay. S. 55: César Oudin’s
Grammaire espagnolle expliquée en françois fortjente at omtales her;
mit eksemplar, der er „augmentée par Antoine Oudin,“ er trykt
i Paris 1659. S. 64 : Medens Michel’s, Jubinal’s og Lacroix’s
missioner rundt i Europa for at opsøge franske håndskrifter
nævnes, er Geffroy’s mission til de skandinaviske lande glemt,
skønt G.’s Notices et extraits des manuscrits concernant l’histoire
ou la littérature de la France qui sont conservés en Suède,
Danemark et Norvège {Paris 1855) dog må antages at være ret
bekendt. S. 89 . Af tidligere rumænske arbejder bør ikke
glemmes Bägän de seamä asupra kanoanelor gramaticestï de B.
Jardake Goleskul (Bucuresti 1840, 4to). S. 93 : Er ikke G. her
for streng i sin dom mod Langensiepen og for mild mod Mahn?
*) Se nærmere Les contemporaines mêlées p. p. Assezat. Paris 1875.
S. 254—55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
