Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. 106 : Ved siden af Hasdeu, den eneste der anføres som
repræsentant for romanske studier i Rumænien, savnes bl. a„ T o
elles cu, udgiveren af Bivista pentru Istorie. Archeologie si Filologie.
Iøvrigt er her som næsten overalt i bogen oplysningerne om
Rumænien temmelig mangelfulde. S. 106, 1. 2 f. n.: Bvad
betyder årstallet 1875 anbragt i parentes ved omtalen af Kbhvns.
universitet? S. 111: Quicherat’s Histoire du costume fortjente dog
også at omtales ved siden af de anførte tyske bøger, og hvorfor
særlig nævne Livet’s udgave af Les précieuses ridicules og ikke
Larroumet’s (Paris 1885)? S. 115 : Ved siden af Böhmer bør
Darmesteter nævnes, da han jo ligeså tidligt som B. opdagede
forskellen i det ældste fransk mellem e i ord som evesque, dette
og i belle, perd (se Romania VII, 632). S. 120: Blandt
forfattere af dialektordbøger burde Axel Romdahl være
medtaget. S. 135: Saintsbury’s bog A sliort story of French
literature (Oxford 1882) er glemt. S. 138: Gilliéron er ikke
den første der har vist vejen til en rationel, kritisk
behandling af folkeviser ; den første er Svend Grundtvig, og man kan
vel her særlig henvise til hans mesterlige lille studie over
„Elveskud“ (Kbhvn 1881).
De skandinaviske lande er blevet noget stedmoderligt
behandlede i indledningen ; ganske vist har de ikke bidraget så
overmåde meget til de romanske studiers fremme, men der er
dog i ethvert tilfælde præsteret mere arbejde, end Gröber synes
at ane. Jeg skal holde mig til tiden før 1859; af dansk’e
navne anføres kun Abrahamsr), Brøndsted og Rothe. Dette er
ubilligt. Allerede 1824 udgav Rasmus Rask en Spansh
Sproglære efter en ny Plan, og et par år efter Italiænsk Formlære
(1827); nogle Samlinger til fransk Sproglære er optaget i hans
„Samlede Afhandlinger“ (III, 305—82), og blandt hans
efterladte papirer2) findes et Udkast til en Portugisisk Sproglære (Ny
kgl. saml., no 149, c, 40) og nogle Optegnelser om
Gammel-Spansk (ib. no 149, c, 39). I 1830 drøftede H. F. J. Estrup
Den rette Udtale af Bogstavet C i det latinske Sprog og
Ordligheder mellem det danske og det italienske Sprog (optrykte i hans
„Samlede Skrifter“ III, 498—512). Dette sidste æmne er også
blevet behandlet af pastor C. Cl aus son i hans Fortegnelse over
oprindelig datiske Ord, under Læsning samlede af Spansk,
Portugisisk, Italiensk og Fransk (Vejle 1831).
I 1841 udgav Meisling Grundtrækkene af den spanske
Grammatik, og første udgave af Abrahams’s Fransk Sproglære
til Skolebrug er fra 1845. Et par år efter forsvarede Fistaine
sin disputas om Principia nomina neolatina formandi declinandique
‘) Gröber omtaler kun hans håndskriftkatalog og disputas men ikke
hans udgave af Balthasar Castiglione (1848).
2) Nogle uddrag af disse papirer agter jeg at udgive til Rask-jubilæet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
