Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vergangenheit zukünftige Handlung als stattfindend
bezeichnen, das Cond, passato statt des Condizionale
(presente) gebraucht“. Regelen oplyses dernæst ved en del
særdeles velvalgte eksempler, af hvilke jeg hidsætter et par:
Il baon prete gli promise che Yavrebbe raccomandato
al conte.
M’annunciô con mistero una visita che m’avrebbe recato
piacere.
Jeg tænker, at de anførte eksempler må være
tilstrækkelige til at vise, hvorledes vort fænomen optræder, og at
det i og for sig ikke forekommer så sjældent endda,
ligesom jo citaterne godtgör, at det ingenlunde er undgået så
omhyggelige grammatikere som Fernow og Vockeradt.
Spörgs-målet bliver nu: hvorledes forklares den påviste
ejendommelighed? Ti man må jo i syntaksen ligesom i fonetiken og
morfologien søge at nå videre end til det rent statistiske
arbejde, der indskrænker sig til at konstatere et fænomen,
man maa søge at komme til en forståelse af det.
Ved anvendelsen af det sammensatte condizionale
istedet-for det enkelte bliver jo en handling, der efter
sammenhængen blot skal udsiges som fremtidig i forhold til den
forbigangne tid — han sagde, at han vilde göre det, disse
ehe lo farebbe — og derfor ofte vil kunne blive samtidig
i forhold til den uærværende tid — jeg vidste nok, at jeg
skulde få fat på jer en dag, sapevo ehe un di o l’altro mi
capitereste nelle unghie — fremstillet som allerede
afsluttet eller fuldendt inden et vist fremtidigt tidspunkt,
stadig i forhold til den forbigangne tid, idet handlingens
indtræden forudsættes med stor sikkerhed — han
forud-sagde, at fuglen vilde flyve bort, vilde være bortflöjen,
presagisse ehe l’uccello sarébbe scappato.
Den talende anticiperer altså; hans tanke kommer på
en måde begivenhederne i forkøbet, idet de tænkes ikke
som skullende finde sted eller som stedfindende, men som
allerede havende fundet sted, den af handlingen resulterende
tilstand sættes i stedet for selve handlingen. Jeg skal til
yderligere oplysning hidsætte et eksempel fra S. Pellico’s
„Le mie prigioni“ (s. 14): Nelle circostanze in cui era
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
