Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmeldelser.
D. Behrens: Beiträge zur Geschichte der französischen
Sprache in England. I. Zur Lautlehre der französischen
Lehnwörter im Mittelenglischen. (Franzos. Studien Y, 2.)
Heilbronn. Gebr. Henninger. 1886.
Det romanske og da særlig det franske element i engelsk
frembyder interesse i mange henseender og har da også været
behandlet fra forskellige synspunkter. Dels har man nöjedes
med at tælle det i forhold til det indfødte element og er da,
som rimeligt er, kommet til höjst forskellige resultater, idet man
snart har talt ordene sammen i en eller anden ordbog og snart
har undersøgt en del texter; jo mere sproget i disse nærmer sig
til dagligdags tale, des större overvægt får det indfødte
(germanske) element 1). Dels har man sammenlignet de begrebssfærer,
som disse forskellige elementer repræsenterer, og deraf udledet
kulturhistoriske resultater (eller deri søgt bekræftelse for sådanne) ;
se f. ex. Morris: Histor. Outlines of Engl. Accidence p. 30 og
35 ff. Sanskritisten Hj. Edgren har i en på temmelig kejtet
fransk skrevet afhandling (Quelques observations sur l’élément
roman de l’anglais, i Lunds Univ. Årsskrift XIX) sammenlignet
de i engelsk bevarede franske ord med nyfransk, men har ikke
trængt rigtig til bunds i de problemer, han berörer, bl. a. fordi
hans afhandling væsentlig støtter sig på et ordbogskendskab til
de pågældende sprog, i alt fald for de tidligere perioders
vedkommende. Således bliver særlig hans andet afsnit (Les mots
congénères qui se sont différenciés par leur forme) ufyldestgörende,
idet han temmelig vilkårlig griber nogle fænomener ud for at
vise, at engelsk har været mere konservativt i lydbehandlingen
end fransk, idet det ikke har fulgt franske lydbevægelser, der
först er begyndt i Frankrig efter ordenes optagelse i engelsk.
Det kunde man næsten have sagt sig selv; men den slutning, at
engelsk i det hele er mere konservativt end fransk med hensyn
til formen (medens det omvendte efter Edgren er tilfældet med
hensyn til betydningen) stemmer dog vel næppe med det faktiske
’) Som exempel pâ de forskellige resultater, man kan komme til, skal
jeg nævne følgende: efter Whitney er2/, af ordene i de store
ordbøger af ikke-klassisk oprindelse, og Edgren har i Skeats
etymologiske ordbog talt 4000 germanske stamord af 13500; men i den
förste samtale i Sweets Elementarb. d. gesprochenen Engl. (stykke
53) findes 7 germanske ord for hvert 1 romansk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
