Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forhold, især når man, hvad E. forsommer, søger bagom
bogstaverne for at finde lydene. Engelsk og fransk cousin er
både med hensyn til skrivemåde og betydning höjst konservative;
men sammenligner man de talte former [k^zn] og [kuzë], er det
ikke let at se, hvor konservatismen er störst *): hvert ord har
selvfølgelig fulgt sit sprogs udvikling, og for ret at bedömme
forholdet mellem dem må man have et nöje kendskab til bægge
sprogs historie.
Denne betingelse opfylder den forfatter, hvis værk står som
overskrift over disse linier. Med et grundigt, på omfattende
læsning støttet kendskab til gammelfransk, som han har lagt for
dagen i sin afhandling fra 1882 om „Unorganische
Lautvertretung“ i de franske verber, er han gået til at forfølge de
franske låneords lydlige skæbne i en lang række middelengelske
texter. Efter en kort indledning giver han en alfabetisk liste
over de ord, der findes optagne i de ældste texter (indtil 1250)
og derpå en fortegnelse over de af ham benyttede texter fra den
anden periode (indtil Chaucer). Derpå følger den egentlige
lydlære. Det svageste punkt er måske straks det allerförste kapitel
om akcent, hvor man egentlig ikke får anden oplysning om den
meget omfattende akcentforskydning, der finder sted ved næsten
alle låneordene, end den korte : „Ganz allmählich vollzieht sich
dieser process“. At efterspore de kræfter, der derved har været
virksomme, og bestemme deres indbyrdes forhold, vilde være en
ganske vist ikke let, men til gengæld lönnende opgave; ti
erkendes det, at processen ikke er foregået med ét slag, ligger
deri jo en opgivelse af det standpunkt, at englænderne på grund
af deres sprogs akcentlove ikke kunde lægge tryk på sidste
stavelse og derfor straks ved optagelsen flyttede de franske ords
akcent2). Derimod udmærker de følgende afsnit sig ved
omhyggelig gennemgåen af de enkelte vokaler og konsonanter; de
vil ved det rige materiale, der er samlet, bestandig have stor
betydning, selv om man hist og her kunde ønske, at forf. havde
indladt sig noget mere på en forklaring ved siden af den
blotte konstatering af kendsgerninger. Således kan i nyeng.
meddle < gfr. mesler (nu mêler) = lat. misculare og i eng.
medlar < gfr. meslier af lat. mespilum d næppe opfattes som
opstået af S (Behr. s. 183); sagen er vel den, at der
mellem s [z] og l blev indskudt d på gfr. (sml. tilfælde som
’) Det afledede verbum (fr. cousiner) har på engelsk undergået
ganske de samme lydlige forandringer som substantivet og lyder
altså [kAzn], men skrives cozen: atter en advarsel om ikke at
nöjes med undersøgelse af ortografien. Betydningsovergangen er
her ganske mærkelig: fra „at behandle som fætter“ til „at snyde,
bedrage“ — efter princippet „frænde er frænde værst“.
2) Fremstillingen hos Ten Brink (Chaucers Sprache u. Verskunst 1S84
§ 283 iï) giver mere end Behrens, men søger heller ikke tilbage
til årsagerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
