Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dernæst ere Relativsætninger, der „betegne Hensigt eller
Bestemmelse“ og virkelig staae i Conjunctiv, slet ikke saa
ganske ualmindelige paa Græsk og beller ikke uomtalte bos
Madvig; men de bave beskedent gjemt sig i en Parentbes i
Slutningen af § 121 bagved de conjunctiviske
Spørgesætninger om, hvad der skal skee. Blandt Exemplerne paa
saadanne i indirect Form er der i Paragraphen anført Plat
Euthyphr. 11 B ovx s/m, <meo? aoi etno « vaù, og der tilføies saa
i Parenthesen: og ovx S, n (S) med Conjunctiv ofte
ogsaa i Betydningen „har (ikke) Noget at“, med Exempel
af Plat. Symp. 194 D ovSèv SaxÿârBi SioluBi, sav fiovov vroi
lige saa vel som f. Ex. den efterfølgende conjunetionale
Hensigts-sætning (paa potential Optativ uden w vil man vel her ikke let
tænke). Det Samme gjælder fremdeles ogsaa, hvor en
Relativsætning af lignende Art og Form staaer som Bisætning til en
hypothetisk Betingelsessætning i Optativ, som det er Tilfældet
Arist. Ecel. 794 el u.>] yoif/ unai tavta zata&ei’qv og vistnok Xen. OecT
20, 13 u ôi ti$ rtuvtccrtaaiv ayv’m; si’t/, ti ôvvatai ipiqeiv t) yïj, v.ui jurjts
trhti fyot -/.an/luv «rjrt ipvtov avttjç /xytê utov åxovaai ti]v aXrj&etav nefjl
avtiji e/ot, hvor der er overleveret åxovaai, som Sauppe har
gjen-optaget, men som enten ødelægger Parallelismen eller, hvis det
skal forstaaes efter G. Hermanns Tanke de part. & p. 130,
utvivlsomt er aldeles ugræsk ; Schneider rettede otov til tov, hvad der
baade er sprogrigtigt og giver god Mening, men nemmere er det
vel dog med Breitenbach blot at forandre Accenten (d /jlj sVtj Hotte
tà elaevex&fatu GtyjZoi ib. 7, 40 svarer til sotiv oati? oiîjÇei og hører
ikke herhen). Hvor derimod Relativsætningen hører til et
hypo-thetisk-betinget eller potentialt Udsagn i Optativ med åv (Bur.
Hel. 435 wtj • zcç av 7tvÀwQoç èx dôfivjv fioXoi. offttç ôiayyeiXsie tapi slaw
xay.tx ; Arist. Ran. 96 yovtfiov cïè Tloiljtijv ar ov/ iunot,■ ’éri ’Crjrun’ av7 ootiç
pîjjua yewaïov J.uy.oi, samt endvidere Dys. XXI, 21 ov yaQ av iyouit o
ti tovtov utÏLov avtotg evÇaixaxov — sml. Plat. Gorg. 486 B —- og
med Yerbet i Præsens Plat. Charm. 157 C ovx av V/oifiev 3 ti
notol/uév aoi — sml. Crit. 45 B —, hvis man vil regne
Bisætningen i disse sidste Steder for en Relativsætning), kan
Modusformen ogsaa forklares ved Underforstaaelse af äv — sml. den ikke
sjeldne Form af sammensat Sætning, som er repræsenteret ved
det Madv. Ordf. § 137 anførte Sted Xen. Cyr. III, 2, 28 —, en
Forklaring, som i lignende Context ogsaa er anvendelig paa
afhængige Spørgesætninger om, hvad man skal gjøre (Eur. Cycl.
96 f.) — sml. Madv. Ordf. § 121 Anm. 3 —, og som er den eneste
mulige, hvor Relativsætningen blot udtrykker Følgen af en
Beskaffenhed (som Soph. Oed. Col. 560 f., hvor Verbet har
Præsens-form).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
