Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved, at i t’/w (or* I* ta) o « og lignende Forbindelser
Bisætningen afgjort er en Relativsætning undtagen maaskee i de
Tilfælde, i hvilke vi før betegnede Opfattelsen som
ligegyldig; men de vedkomme os egentlig ikke her, hvor vi
særlig beskjæftige os med de Forbindelser, der udsige” at
der er eller ikke er Grutid til en Handling; thi i dem
have vi, saavidt jeg da har lagt Mærke til, aldrig i
Hovedsætningen l’x<a eller noget andet Verbum, der kunde styre
en afhængig Spørgesætning, uden at et udtrykkelig betegnet
nominalt eller pronominalt Object er tilføiet og derved den
relative Opfattelse uafviseligt indiceret. Vel tør jeg ikke
benegte, at der kan gives Tilfælde, hvor ved en
Sammenblanding af indirect spørgende og relativ
Tilknytningsform det substantiviske Begreb Grund synes at være
bestemt, iøvrigt ganske paa samme Maade som her, ved et
ikke relativt, men spørgende SC o n ; men en saadan
Sammenblanding bør man dog ikke forudsætte uden
Nødvendighed. Vi have et Exempel paa den Plat. Legg. 831 B uo’
ovv ytyi’ojay.ou tv otntxv teg Titv (uttccv, SC o ti nors vvv év rul g noleinv
fj ToiavTrj yooeut xal aytavia oyeSov oiSct/i# ovSufiâg «ortv, el i, nmv
n afiixQu-, Sammenligne vi hermed f. Ex. Herod. IX, 8 oiS*
s/oj einen tb aïtiov,- SC o ti unixofiévuv fièv MeÇàrSçov tov
Muxe-Sovog eg Jd&rpag anovSijv aeyä/.i;v énotrpavzo u >t fiijSioat sifrrjvcttovg,
tütë Sè &QtfV énoirpuvio ovSe/xiur, da er der den Forskjel, at der
i Stedet af Platon til det Bisætningen indledende SC o ti er
føiet et Trois, som viser, at Bisætningen her er en afhængig
Spørgesætning; denne Partikel føies nemlig jævnlig baade
til tig og til det spørgende o<røs, men derimod ikke til det
relative, undtagen hvor den relative Betydning er stærkt
svækket eller ganske forsvunden, d. v. s. deels i ubestemte
Relativsætninger, der ikke tjene til at omskrive et
substantivisk Begreb (hvosomhelst der), men egentlig ere blotte
Indrømmelsessætninger (hvo end = om saa end
enhversom-helst) og som saadanne staae i nær Berøring med den
afhængige Spørgesætning (hvo end = ligegyldigt, hvem), deels
i det blot ubestemte So-n? S^noxe. Det grammatiske Schema
i Stedet af Platon bliver da det samme som f. Ex. i Verg.
Æn. I, 8 ff. Musa, mihi causas memora, quo numine læso
Nord. tidskr. f. filol. Ny række. VIII. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
